På biblioteket kan du finde mange spændende materialer, hvis du ønsker at blive bedre til engelsk. Der er noget for enhver smag, og det er ligegyldigt om du er helt nybegynder eller kan tale sproget i forvejen. Go for it!
Heroes
BOG: Handler om alle typer af helte - lige fra Spiderman til Mother Theresa. Det er en let fagbog på engelsk, og her er masser af fakta og spændende historier for de let øvede læsere.
Learn English Kids
HJEMMESIDE: En god hjemmesideside med læse- og lytteøvelser både for begyndere og let øvede. Der er også forskellige spil samt mulighed for at høre engelske sange og selv synge med.
Lisa in London
BOG: Læs om Lisa, som drømmer om at blive lærer. Derfor tager hun til London for at studere engelsk, og her møder hun den spændende fotograf Michael. Bogen er på begynderniveau.
My name is Pixeline
CD-ROM: Leg med Pixeline og træn samtid engelsk på begynderniveau. Pixeline hjælper dig med at lære tallenes navne på engelske, farver og navne på ting. En sjov måde at lære på!
Online Ordbog
HJEMMESIDE: Brugervenlig ordbog, hvor man kan oversætte fra dansk-engelsk og engelsk-dansk. Den er god, når man har brug for hjælp til at forstå et ords betydning, og der er mulighed for to gratis opslag pr dag.
Paolini, Christopher: Eragon
BOG: Er du god til engelsk må du ikke gå glip af denne fantastiske bog. Her følger vi den 15-årige Eragon, som pga. en mystisk sten, føres ind i en verden befolket med drager, elvere og uhyrer.
Endnu flere ord på dansk og engelsk
BOG: En god billedordbog for nybegyndere, hvor de engelske ord præsenteres via et billede og det danske ord. Bogen er opdelt i temaer såsom vilde dyr, hos lægen, farver osv.
Poe, Edgar Allan: Seven Stories of Mystery and Horror
BOG+CD: Er du til gys og gru er denne bog sagen. Her får du 7 skrækfyldt historier, og via den medfølgende CD kan du samtidig træne dit engelske. Bogen er for let øvede.
Billedordbog
HJEMMESIDE: Find billeder af ting og se, hvad de hedder på engelsk. Man skal kunne lidt engelsk for at bruge ordbogen. Desuden kan man øve sit engelske via små spil.
(Brug evt. Online Ordbogen til at finde svaret)
Denne Tidsrøver er anbefalet af Marianne, se også de foregående Tidsrøvere.