Boller vil jeg have
Hvis jeg ingen boller får
Så laver jeg ballade
Måske skal du snart slå katten af tønden, måske skal du ud med raslebøtten, og måske får du et fastelavnsris. Der er mange traditioner i forbundet med fastelavn. På biblioteket kan du låne bøger om fastelavn – her er et lille udvalg:
Familiens bog om årets traditioner
Som titlen antyder er det en bog om årets traditioner i Danmark, herunder blandt andet fastelavn. Her fortælles kortfattet om historien, man får en opskrift på fastelavnsboller (til f.eks. ”bide til bolle- legen”), tillige lidt om tønden og udklædningen.
Fastelavnsbogen af Ulla Mosegaard
En hel bog om historien bag fastelavnsskikken, med forslag til dragter, masker, fastelavnsris og kroner til kattekonger- og dronninger.
Sjove ting til fastelavn og påske
Anvisninger med skabeloner til at lave pynt til fastelavnsris, masker og hatte samt påskekyllinger, karsebakker med mere af materialer som kulørt karton, paptallerkner og mælkekartoner.
Fastelavn er mit navn
Indeholder et udvalg af fastelavnskostumer med tilbehør, hvortil der er materialelister, sy- og klippevejledning, mønstre og fotos af de færdige dragter. Bl.a. modeller af sommerfugl, tigerdyr, sørøver, klovn, drage og ridder
Børnenes sjove bog om udklædning
Festlig bog om hvordan man kan lave udklædningskostumer til alle lejligheder uden at sy og med materialer fra hjemmet
Ingelises fastelavn
Opskrifter på at sy 12 fastelavnsdragter til børn, bl. a. musketer, elefantunge, prinsesse, mariehønen evigglad osv.
Endnu flere bøger om udklædning
Biblioteket har mange gode bøger, hvis du skal finde inspiration til udklædning, og så er det altid sjovere når det er hjemmelavede kostumer frem for de fabriksfremstillede nogen af slagsen.
Blodige special effekter for begyndere af Janus Vinther
Heri gennemgås de grundlæggende teknikker når man arbejder med dermawax. latex, teatersminke og filmblod. Trin-for-trin billeder og forklaringer viser, hvordan man kan lave uhyggelige effekter, fx blodige flænger, brandsår og skudhuller.
Dyreansigter
Her får du vejledning i ansigtsmaling og ideer til mere end 40 dyreansigter.
Historieonline.dk
Det er naturligvis også muligt at hente oplysninger om fastelavn på nettet. Denne siden er har masse af gode historiske fakta om fastelavn.
Denne Tidsrøver er anbefalet af Poul, se også de foregående Tidsrøvere.