Det er lige nu i april fuglesæsonen starter. Det er nu der fløjtes, synges, skræppes og pusles alle vegne. Det er nu du skal kigge på fugle.
Det er en fantastisk hobby, du kan dyrke alle steder – i skoven, haven, stranden ved altankassen.
Frem med kikkerten og ud i naturen!
God fornøjelse!
Farfars vilde gås af Bodil Bredsdorff
Farfars barnebarn fortæller om farfar, som finder et æg, får det udruget og lever sammen med den sjove og særlige grågås Kalorius. Er det nu en rigtig god ide at leve sammen med en grågås inde i huset?
Dansk ornitologisk forening
Her er hjemmesiden, hvor du finder alt om danske fugle. Du kan få viden om fuglene, høre fuglestemmer, finde fugleture, undersøge hvilke fugle du kan se i dit lokalområde. Feks. på Køge Sydstrand eller Ølsemagle Revle.
Der er også en ungdomsforening tilknyttet.
Kig på fugle af Susanna Davidson
Hvordan kommer man i gang med at se på fugle. Hvis du er nybegynder, kan du her finde gode tips til, hvordan du går i gang. Hvilke fugle lever hvor? Fuglenes adfærd. Lav din egen fugledagbog.
Og så er der selvfølgelig en cd med, så du kan høre fuglestemmerne.
Fugle og natur
Har du problemer med at finde ud af, hvad fuglen ude i haven hedder? Så kan du tage et billede og sende det til denne hjemmeside, og du får et hurtigt og godt svar.
Fugle-net
Hvornår kommer lærken til Danmark? Hvornår trækker svalerne sydpå? På fugle-net.dk kan du se årets gang i fuglenes verden. Ligesom du kan se, hvornår fuglene begynder at synge om morgnen. Du skal stå rigtig tidlig op for at høre solsorte og rødhalse.
Fuglene i haven af Benny Génsbøl
Et godt sted at starte med at kigge på fugle er hjemme i haven eller ved altankassen. Udover gode billeder er her gode råd om foder, redekasser og fuglekasser. En cd med fuglestemmer følger med bogen.
Hvordan fuglene blev venner og andre eventyr om dyr af Nils Hartmann
Sjove og forunderlige eventyr læs bl.a. om ”Hvorfor gærdesmutten er så lille”, ”Hvordan fuglene blev venner”, ”Hvorfor gribben er nøgen og grim” og ”Hvorfor uglen er et natdyr”.
Hvad siger sneugleungen Ulla? af Mette Moestrup
Den lille sneugleunge ved ikke helt selv, hvilken lyd en sneugleunge egentlig siger. Men den møder sneharen, sneræven og isbjørnen, og de kan måske give gode råd?
Rovfugle
Er der noget mere fascinerende end at se på de store svævende rovfugle? På denne side kan du lære rovfuglenes kendetegn.
Kender du fuglene?
Gæt en fugl. Gætter du forkert, fjernes det forkerte svar.
Denne Tidsrøver er anbefalet af Britta, se også de foregående Tidsrøvere.