Søg, Reserver, Forny Vi tilbyder Det sker Læs, lyt & Se Om bibliotekerne
Bogbidder Læs før du låner. Emnelister Find spændende emner. Film Spillefilm for voksne. Lokale forfattere Lær lokalområdets forfattere at kende. Lydbøger Læs bøger mens du kører bil. Musik & noder Masser af musik. Nyt på hylderne Se de nyeste materialer og kom forrest i køen. Temaer Spændende temaer. Tidligere artikler Bliv klogere.

Læs, Lyt & Se

Bogbanner
Kontakt os Kontakt os
Alfabetisk index Alfabetisk indeks
Sitemap Sitemap
Få siden læst højt Få siden læst højt
Printvenlig udskrift Printvenlig udskrift
Få nyhederne direkte med et RSS feed Få nyheder direkte
Du er her : Forsiden > Emnelister > Klassikere > Morten Nielsen

Klassikerdagen 2006 - Morten Nielsen

Helt usædvanligt fokuserer Klassikerdagen i 2006 på en hel gruppe af forfattere. Det drejer sig om følgende af 1940'ernes debuterende lyrikere: Morten Nielsen, Ole Sarvig, Erik Knudsen, Thorkild Bjørnvig , Ole Wivel, Halfdan Rasmussen, Jørgen Nash, Tove Ditlevsen, Frank Jæger og Jørgen Gustava Brandt

Se også Litteratursidens analyse om 1940'ernes litteratur.

Ud over at debutere i årtiet, hvor 2. verdenskrig præger borgernes hverdag og kunsten, har de alle ti det tilfælles, at de på hver deres facon er optaget af livets og tilværelsens store spørgsmål, og at de på forskellig vis var med til at sætte dagsordenen i 1940'erne og 1950'ernes kunst - nogle gennem tidsskriftet Heretica, en enkelt gennem Cobra-gruppens malere.

Morten Nielsen
Litteratursidens analyse af forfatterskabet
Morten Nielsen blev født d. 3. januar 1922 i Aalborg og døde d. 29. eller 30. august 1944. Hans opvækst i Aalborg var ganske almindelig, og efter sin studentereksamen fra Aalborg Katedralskole flyttede han til København for at læse dansk og sammenlignende litteratur på Købehavns Universitet.

I København blev Morten Nielsen under 2. verdenskrig en del af det unge, litterære miljø omkring tidsskriftet Vild Hvede og klubben Unge Kunstneres Klub, som han startede i fællesskab med bl.a. Halfdan Rasmussen, Piet Hein og Tove Ditlevsen. Men som så mange andre var Morten Nielsen dybt berørt af verden omkring ham, og han blev ligesom sin gode ven Halfdan Rasmussen involveret i modstandskampen mod den tyske besættelse - bl.a. i det hemmelige arbejde med Sveriges-transporter og som skribent for det illegale blad Dansk Maanedspost. D. 29. august 1944, på etårsdagen for den undtagelsestilstand tyskerne havde indført i Danmark efter folkeligt oprør og regeringens afgang, var han sammen med sin modstandsgruppe i gang med at klargøre våben. Morten Nielsen blev fundet død, kun 22 år gammel. Han var dræbt af et skud - men det præcise forløb omkring dødsfaldet er stadig uklart.

Selvom han kun selv nåede at udgive en enkelt digtsamling, står Morten Nielsen nærmest som et ikon i 1940'ernes digtning. Hvor lille hans værk end er i antal linier, har det vist sig at være bæredygtigt langt ud over det almindelige. I efterkrigsårene blev Morten Nielsen et symbol på den oprørske, frihedselskende digter, der dør alt for tidligt i kampen for en sag. Men ikke alene i sin samtid blev Morten Nielsens lyrik dyrket af læsere og kollegaer, også eftertiden har nydt hans digte og glædet sig over ham.

Kilder
Danske digtere i det 20. århundrede - bind II, 4.udgave, 1. oplag, 2001
Nielsen, Morten: Samlede Digte, 1. udgave, 1. oplag, 2002

Opdateret d. 16.11.2009
KøgeBibliotekerne * Kirkestræde 18 * 4600 Køge * Tlf.: 56 65 23 00 * E-mail: koegebib@koege.dk * EAN: 5798007765729
Orange pil Inspiration