Sammen med Danmarks Biblioteksforening markerer Køgebibliotekerne 200 års dagen for vores store guldalderdigter Emil Aarestrup. (4.12.1800 - 21.7.1856).
Nedenfor kan du læse nogle af hans mest elskede digte. I inspirationskassen til højre er der links til vores egne materialer og til steder på nettet om Aarestrup.
Der er en Trolddom paa din Læbe,
Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i Lyden af din Stemme
En Drøms ætheriske Musik.
Der er en Klarhed paa din Pande,
Der er et Mørke i dit Haar,
Der er en Strøm af Blomsteraande
Omkring dig, hvor du staaer og gaaer.
Der er en Skat af evig Viisdom
I Smilehullet paa din Kind,
Der er en Brønd, en Sundhedskilde
For alle Hjerter, i dit Sind.
Der er en Verden i dit Indre,
En sværmerisk, chaotisk Vaar -
Som jeg umulig kan forglemme,
Som jeg tilbeder og forstaaer.
Det var en ung og deilig Kone
Der gav mig Næring af sit Bryst
Og denne Kone var min Moder,
Og jeg var hendes Liv og Lyst
Jeg havde mange Legesøstre
Med mørke Øjne, lange Haar
Jeg seer endnu de runde Arme,
Som om de fanged mig igaar
Jeg havde mange Elskerinder,
Med snehvid Barm, med Rosenmund,
O, denne klare Maaneskinsaften
Gjenkalder mangen henrykt stund !
Jeg hørte til en kreds af Venner,
Der alle havde Kraft og Mod;
Vi stræbte til et Maal, for hvilket
Vi vilde vove Liv og Blod.
Men du, du fik mig til at glemme
Det Hele som en flygtig Drøm,
Dengang du hæved Liliepanden
Af dine lokkers sorte Strøm.
Dengang du, som en høj Calypso,
Mig Fængsled i dit Trylleland,
Og satte mig ved Marmorbordet,
Og rakte Purpurskaalens Rand.
Hold fastere omkring mig
Med dine runde arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.
Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.
Inspiration
Noder til tekster af Emil Aarestrup kan du finde på Arkiv for dansk litteratur. I søgningen vælger du forfatterportræt. Under "forside" til hans forfatterportræt finder du noderne til hans digte.
På www.klassikerdagen.dk kan du læse Jens Kristian Andersens artikel om Emil Aarestrups liv og digtning.
Jørgen Sonne skrevet om:"Glose-lyrik i Emil Aarestrups optegnelser" i Dansk Noter, 2000, nr. 2, s. 44-48
Hos Projekt Runeberg kan man få en engelsksproget introduktion: Runeberg om Aarestrup
Kalliope er en database indeholdende ældre dansk lyrik samt biografiske oplysninger om danske digtere. www.kalliope.org