Læs, Lyt & Se

Ludvig Holberg:
"Den honette Ambition."

Historien bag komedien

Holbergs komedie "Den honette Ambition" blev første gang trykt i femte bind af Den danske Skueplads i 1731, og opførtes på Teatret i Bergs Hus i Læderstræde i 1747, hvor den skal have gjort megen lykke. I de følgende år spilledes den jævnligt på de midlertidige scener i Tjærehuset og Store Kongensgade. Komedien blev første gang opført på Det Kongelige Teater på Kgs. Nytorv den 22. august 1749. I 1772 får komedien i Den dramatiske Journal følgende omtale: "Den er en af dem, der fortjener dobbelt Ros, saavel i henseende til Karaktererne, Vittighed, med flere Fuldkommenheder, og til Stykkets Subjekt: i denne Henseende behager denne Komedie overmaade, da den saa ypperlig gør den nationale Fejl latterlig, nemlig Rangsygen, en Fejl, som foruden dens latterlige og lastværdige Grund, fortjener Komediens Revselse, da den ofte har gjort mange rige Familier højst fattige."

Komedien behandler ikke et typisk Holberg-tema

Derefter var den på repertoiret, og den var endvidere blandt de fem komedier, hvormed Det Kongelige Teater i 1822 mindedes 100-års dagen for Den danske Komedie. Men siden da har den kun sjældent været opført, senest i 1924, hvor den høstede behersket bifald hos anmelderne. En medvirkende årsag hertil kan være, at Rangsygen ligger meget fjernt fra vor tid. Emnet forekommer heller ikke så evigt aktuelt som f.eks. drukkenskab og indbildskhed, der har dannet grundlag for flere af de mere kendte komedier.

Komediens opbygning og handling

Rent teknisk er komedien, i lighed med næsten alle Holbergs senere komedier, meget dygtigt opbygget. Som almindeligt hos ham forberedes tilskuerne gennem en "Expositionsscene". Sådan kaldte man de unge elskendes indledende samtale om hovedhandlingen: Den gamle borgers ranggalskab, som så efterfølgende bliver demonstreret for os. Den lille scene mellem Henrik og Pernille i starten af 2. akt er lavet for at vi kan opleve Henrik i tjeneruniform, før vi skal se ham forklædt som baron.
Men fremfor alt fornægter Holbergs skarphed sig ikke i denne komedie om menneskelig svaghed, hvor den gamle rige københavnske borger Jeronimus, der indtil sit 60de år har levet lykkeligt med sin kloge, ejegode og eftergivende hustru Magdalone og sin datter Leonora, pludselig gribes af Rangsyge. Han sætter derefter alt ind på at få "en lille Karakter" og får sin skikkelige kone Magdalone til at sige, at det er for hendes skyld, han ønsker en rang. Derefter benytter han sig af alle midler for at komme i forbindelse med de fornemmes verden. Men da han tænker på at ofre sin datters lykke for at skaffe hende en frier med en titel, bliver det for meget for tjenestepigen Pernille. Hun får naboens tjener Henrik til at optræde som baron med fornemme forbindelser, og snart efter ankommer han til Jeronimus' hus i bærestol og ledsaget af sin polske tjener. Der imponerer han Jeronimus med al sin snak om store gerninger og lover at skaffe ham den ønskede titel - dog ikke uden at slå ham for en større sum penge. Men den falske baron afsløres af sin herre som en "Gaudieb", der har villet give den gamle rangsyge herre en lærestreg. Herefter gribes Jeronimus af skamfølelse og er kureret for sin galskab - og alt ender lykkeligt, således som det jo skal i Holbergs komedier.

Rangsygen i Holbergs samtid

For at fatte omfanget af den omtalte Rangssyge, må vi huske på Holbergtidens syn på statsmagten. Dengang var Enevælden netop blevet indført, og den blev beundret og forherliget af tidens fremskridtsvenlige mænd som f.eks. Holberg og Griffenfeldt. Den havde jo også skabt fred og orden efter middelalderens opløsning og usikkerhed. Alt blev under enevælden reguleret ved forordninger fra oven, og ud fra dette var det kun rimeligt, at det også blev regeringen, der fastsatte den enkelte borgers rang og værd gennem talrige rangforordninger, som man tillagde uhyre stor betydning. Borgerskabets begærlighed efter at opnå en rang og de dermed forbundne goder blev hurtigt så stor, at Regeringen for at opmuntre borgernes troskab gik med til at uddele embedstitler til folk, der ikke havde noget embede. Og med disse tomme titler fulgte den eftertragtede rang. Rangvæsenet blev dyrket med flid og grundighed, således som vi også ser det i komedien "Barselstuen"s kvindekomsammen med de mange fejder mellem jævne borgerkoner om hvem, der er mest fornem.

Rangsygen i Holbergs komedie

Satiren i komedien gælder ikke titler, men derimod titelsygen, og ikke mindst når den indvirker på den syges væsen og karakter. Jeronimus er i færd med at blive uærlig: han bryder sit ord til datteren Leonora, han kryber og er underdanig overfor dem, der angiveligt skal hjælpe ham til en titel, og han er hovmodig overfor sin borgerlige svigersøn. Hans modsætning er den godmodige og medgørlige Magdalone, som bekræfter, at han ikke er storagtig og ikke tidligere har stræbt efter en titel. For denne bemærkning får hun, som den eneste af alle Holbergs madammer, et kys af sin mand - og hun har med rette fortjent det.
Det er gennem Magdalone, at Holberg giver udtryk for sin egen opfattelse af Rangsygen, og han gør det i følgende replikker: 1) "En som har meriteret en Rang, bær den med Ære", 2) "Når en har gjort landet en tjeneste og derfor af Øvrigheden ophøjes til Værdighed, er det ham en ære", 3) "Om den høje Øvrighed af egen Motiv gav dig en Rang, da var det noget, som både du og jeg burde glæde os over, thi det er et Nådestegn." Rangsygen har tydeligvis optaget Holberg meget; han spotter den i Niels Klim og gør lejlighedsvis indvendinger mod den i andre skrifter. Han skriver adskillige latinske epigrammer mod den, og i "Moralske Tanker" harcelerer han over den i et helt afsnit.

Disse anskuelser kom til at stå i et lidt underligt lys i 1747, da Holberg lod sig udnævne til baron. Dog kunne Holberg med rette fremføre, at han, dels ved at give hele sin formue til Sorø Akademi, dels ved sin litterære virksomhed, havde gjort sig fortjent til titlen som baron. Han har dog sikkert, som den finanskyndige herre han var, skelet til det faktum, at både han selv og hans gods på denne måde blev skattefrit.

En farce med fantastiske påfund

Komedien om den rangsyge borger hører ikke til blandt de betydeligste af Holbergs værker. Emnet har ikke den interesse, det havde i enevældens tid og karaktertegningen er ikke så nuanceret, som den er i de mere kendte komedier - bortset fra den kloge og godmodige Magdalone, som er temmelig enestående i Holbergs galleri af gamle koner - og intrigen forekommer temmelig farceagtig. Komedien blev da også på Holbergs tid spillet som farce og har med sin opbygning og rigdom af muntre replikker og fantastiske påfund haft alle muligheder for at more.

Lilo Skaarup, bibliotekar v. Det Kgl. Teaters Bibliotek.