Søg, Reserver, Forny Vi tilbyder Det sker Læs, lyt & Se Om bibliotekerne
Bogbidder Læs før du låner. Emnelister Find spændende emner. Film Spillefilm for voksne. Lokale forfattere Lær lokalområdets forfattere at kende. Lydbøger Læs bøger mens du kører bil. Musik & noder Masser af musik. Nyt på hylderne Se de nyeste materialer og kom forrest i køen. Temaer Spændende temaer. Tidligere artikler Bliv klogere.

Læs, Lyt & Se

Bogbanner
Kontakt os Kontakt os
Alfabetisk index Alfabetisk indeks
Sitemap Sitemap
Få siden læst højt Få siden læst højt
Printvenlig udskrift Printvenlig udskrift
Få nyhederne direkte med et RSS feed Få nyheder direkte
Du er her : Forsiden > Læs, Lyt & Se > Emnelister > Klassikere > Wladyslaw Reymont

Den polske forfatter; Wladyslaw Reymont

I forbindelse med bibliotekets plancheudstilling om den polske forfatter og nobelpristager Wladyslaw Reymont har vi været på nettet for at finde oplysninger om forfatteren. Reymonts prisbelønnede roman "Bønderne" har vi tidligere haft til udlån på biblioteket, men tiden løb lidt fra de store socialrealistiske dramaer så nu skaffer vi istedet bogen fra depotbiblioteket når det ønskes. Handlingen er såmænd evig gyldig og dramatisk nok: En far og hans søns kærlighed til den samme kvinde. Fortællingen er sat i det landsbymiljø som Reymont kendte så godt og hvis sprogtone han levendegør.

På Nobels hjemmeside fandt jeg hans selvbiografi på engelsk. Jo mere jeg læste jo mere fascineret blev jeg. Hans liv var en roman i sig selv, en historie om en kunstner der måtte gå så gruelig meget igennem før succes'en meldte sig.
Nedenstående er et oversat resumé af Wladyslaw Reymont's autobiografi.

Wladyslaw Reymont blev født i 1868 i den del af Polen der hørte under det Russiske Zardømme.
Hans far var organist i landsbykirken og der herskede en glødende religiøsitet i barndomshjemmet. Familien klarede sig via den lille organistløn samt landbrugsafgrøder fra deres lille jordlod. Allerede som 6-årig måtte Wladyslaw passe familiens får. På det tidspunkt var han allerede istand til at læse og skrive polsk og timerne i fårenes selskab blev delt med Walter Scott og fortællinger om korstogene.

Uheldigvis for Wladyslaw Reymont døde hans onkel, landsbyens kapellan og Wladyslaw's hidtidige skolelærer som skulle have forberedt drengen til optagelse på Universitetet. Istedet begyndte hans far ihærdigt at lære ham op som organist hvilket blev en plage for drengen. I teenageårene fortsatte han med at læse og studere på egen hånd. Plaget af indre uro og vage længsler begyndte han at skrive sine egne digte. Han strejfede om i dagesvis i skovene omkring barndomshjemmet, rastløs og ulykkelig.

Som tyveårig var han overbevist socialist med bopæl i Warszawa. Her blev han arresteret for mistanke om strejkedeltagelse og sendt tilbage til forældrenes gård. Det var dog umuligt for den unge mand at forlige sig med familiens ekstreme konservatisme og katolicisme hvorfor han sneg sig bort og slog sig sammen med en omrejsende teatertrup. Efter et års omstrejfen på denne måde fik han job som en slags teknisk assistent ved jernbanerne, til en ussel løn uden fremtid. Som den søgende sjæl han var, kom han i kontakt med spiritister i Polen. Det blev dog en kortvarig seance i hans liv da han hurtigt gennemskuede bevægelsen. Påny fristede han en rastløs og ulykkelig tilværelse fra job til job. Den omflakkende tilværelse endte i den tidligere funktion som teknisk assistent ved jernbanerne. I de næste to år boede han kummerligt i en lille skovhytte hvor han levede på te, brød og drømme og i sin uopvarmede stue skrev dramaer, noveller og digte. De fleste af disse arbejder blev revet itu men seks noveller sendte han til et forlag i Warszawa som udgav dem.

Som forfatter havde Wladyslaw Reymont endelig fundet sit mål med livet, men nu ventede der ham en odysee af lidelser før han slog sit navn fast.

Fyret fra jernbanerne, som havde brug for arbejdere og ikke forfattere, hutlede han sig igennem som subsistensløs. Uden familie, venner eller indtægt. Sulten og laset gemte han sig i Warszawa's lune, tyste katedral og skrev videre. I denne atmosfære af orgelmusik, gnavende sult og messer meldte selvmordstankerne sig ofte.
Redningen kom via et forudbetalt honorar for en artikel om en pilgrimsfærd til den hellige Madonna i Czestochowa. Denne artikel blev kritikergennembruddet som åbnede mulighederne for den unge forfatter.

Janet Wilhjelm, bibliotekar.

Opdateret d. 17.7.2006
KøgeBibliotekerne * Kirkestræde 18 * 4600 Køge * Tlf.: 56 65 23 00 * E-mail: koegebib@koege.dk * EAN: 5798007765729