Søg, Reserver, Forny Vi tilbyder Det sker Læs, lyt & Se Om bibliotekerne
Bogbidder Læs før du låner. Emnelister Find spændende emner. Film Spillefilm for voksne. Lokale forfattere Lær lokalområdets forfattere at kende. Lydbøger Læs bøger mens du kører bil. Musik & noder Masser af musik. Nyt på hylderne Se de nyeste materialer og kom forrest i køen. Temaer Spændende temaer. Tidligere artikler Bliv klogere.

Læs, Lyt & Se

Bogbanner
Kontakt os Kontakt os
Alfabetisk index Alfabetisk indeks
Sitemap Sitemap
Få siden læst højt Få siden læst højt
Printvenlig udskrift Printvenlig udskrift
Få nyhederne direkte med et RSS feed Få nyheder direkte
Du er her : Forsiden > Læs, Lyt & Se > Biblioteks-stafetten > Lone Mikkelsen

Biblioteks-stafetten

Forfatteren Lone Mikkelsen giver hermed sit indlæg i Biblioteks-Stafetten

Hvem har ikke leget med tanken om, at det kunne være spændende at prøve at leve til alle tider og se, hvad århundrederne bringer? Den tanke har den engelske forfatter Virginia Woolf givet kød og blod med sin roman "Orlando." Den er skrevet i 1928, men både i sit emne og sin stil er den påfaldende moderne. Selv har Virginia Woolf sagt, at da hun skrev romanen var det som en "ren ferie for forfatteren". (Dette gælder også for læseren, kunne jeg tilføje.) Hovedpersonen Orlando er næsten at karakterisere som en spøg. Til gengæld får vi som læsere en meget personlig og meget fantasifuld beskrivelse af England og udvalgte dele af landets kulturhistorie, fordi vi ser handlingen gennem en ikke helt almindelig hovedpersons øjne.

Romanen har form som en biografi. Vi følger adelsmanden Orlando fra han som stor dreng møder dronning Elisabeth I, til døden (måske) indtræffer torsdag den 11. oktober 1928. Og undervejs i disse 400 år sker der, som man næsten kan gætte, mange mærkværdigheder. Én af de mindre er, at Orlando skifter køn på et tidspunkt. Orlando dør med andre ord som kvinde.

Virginia Woolf skriver i en meget malende og livlig stil, og med sproget føres vi frem til skift imellem tider og situationer, som næppe kan kaldes realistiske. Alligevel fastholdes man som læser i dette særlige univers, der trods alle overdrivelser bindes sammen af et menneskes forskellige livsaldre, og derfor accepterer man, at i denne roman kan alt lade sig gøre. Det, som ellers ville være utænkelige processer i vores dagligdag, gør Virginia Woolf let og elegant til helt almindelige og sandsynlige hændelser i romanen.

Tiderne og skikkene forandres naturligvis undervejs i fortællingens firehundrede år, og man føres med som på en rivende flod. Orlando, som insisterer på at fortsætte livet ud over al rimelighed, er tvunget til at forandre sig med. Da Orlando er blevet kvinde, er hun for eksempel på dronning Victorias tid nødt til at bære krinoline. Hun føler sig i begyndelsen generet af at skulle skjule sin krop på den måde, men efterhånden vænner hun sig til det. Ja, hendes natur ændrer sig ligefrem: hun begynder at blive mere frygtsom, mere sart, og hun begynder at overveje at gifte sig. På den måde bliver romanen også en beskrivelse af den formning af mennesket, som kulturen tvinger igennem. En fri og utvungen ung mand er blevet til en nervøs og ubehjælpsom kvinde.

Sådan rækker romanen videre end bare til at være en biografi om en excentrisk hovedperson, der kommer ud for underlige hændelser. Romanen er i høj grad et vittigt tidsbillede og en elegant og ironisk spejling af vilkårene for et menneskeliv i 1900 - tallets begyndelse.

Opdateret d. 13-07-2005
KøgeBibliotekerne * Kirkestræde 18 * 4600 Køge * Tlf.: 56 65 23 00 * E-mail: koegebib@koege.dk * EAN: 5798007765729