Birgitte Andreasen - født 1955 i Roskilde og læreruddannet giver sit bidrag til biblioteksstafetten.
Har undervist elever i folkeskolen primært i dansk, naturfag og idræt. Beskæftiger mig nu med billedarbejde - både teoretisk og praktisk. Deltog i sidste sæson i romanlæseklub etableret i samarbejde med DR og bibliotekerne. Synger i det lokale kammerkor Cantando. Har rejst en del i Europa i forbindelse med ferier, familiebesøg og arbejdet med billeder.
Har altid læst meget - både i forbindelse med studier, skolearbejde og forberedelse af rejser - men også fordi jeg ikke kan lade være. Jeg læser en del faglitteratur i forbindelse med det teoretiske billedarbejde, og det kan i perioder godt gå ud over den skønlitterære læsning. Derfor var det fint at være med i romanlæseklubben, hvor vi læste nyere danske romaner i løbet af vinteren.
I mit arbejde med kunsthistorien dukke der hele tiden emner og motiver op, som enten kan relateres til litteratur eller musik - det afhænger lidt af, hvilken perieode jeg bevæger mig rundt i og det skal så undersøges nærmere. Tit er det verdenlitteraturen, der er på banenm, så det dankse kan let blive sat på vågeblus.
P.t. er jeg i gang med "Mit navn er Rød" af den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk. Det er en slags krimi i islamisk regi - man får et godt indblik i kulturens traditioner i møde med den islamiske billedkunst og den religiøse filosofi. Bogen er udkommet på dansk i 2003 og handlingen foregår i begyndelsen af 1590'erne i Istanbul og omegn - bøger blev dengang skrevet i hånde og illumineret af miniaturemalere. Et mord skal opklares, men spørgsmålet er, om det er en hævnende engel. der udøver retfærdighed. Sultanen er ved at få lavet en bog til sin egen ære i venetiansk stil - ikke et ord om Mohammedkrisen.
Jeg har læst mange gode bøger, men den jeg husker bedst er Don Quijote - en utrolig underholdende og komisk beretning med megen visdom om menneskers gøren og laden. Humor er universel og en fin katalysator i medmenneskelige relationer, når man kender sin besøgstid.
Den bog jeg ville ønske, jeg havede læst, er helt klart Bibelen. Jeg støder tit på referencer både i billedkunst og litteratur, og så må jeg jo tage det derfra. Så det bliver i uddrag.
Hvis jeg skal komme med en anbefaling, bliver det Klaus Beck Nielsens "værk": "Selvmordsaktionen". Den er vanskelig at beskrive, men når først man har accepteret forfatterens særprægede og til tider forvirrende produkt, finder man ud af, hvor vigtigt et budskab har har på hjertet. Demokratiprojektet i Irak og DK's deltagelse - ja, hvad er meningen? Værket er meget tidstypisk og et væsentligt indspark i debatten. Det burde være obligatorisk læsning for regeringsmedlemmer. Læg også mærke til omslagsfoto - det siger mere en mange ord.
Inspiration