Søg, Reserver, Forny Vi tilbyder Det sker Læs, lyt & Se Om bibliotekerne
Bogbidder Læs før du låner. Emnelister Find spændende emner. Film Spillefilm for voksne. Lokale forfattere Lær lokalområdets forfattere at kende. Lydbøger Læs bøger mens du kører bil. Musik & noder Masser af musik. Nyt på hylderne Se de nyeste materialer og kom forrest i køen. Temaer Spændende temaer. Tidligere artikler Bliv klogere.

Læs, Lyt & Se

Bogbanner
Kontakt os Kontakt os
Alfabetisk index Alfabetisk indeks
Sitemap Sitemap
Få siden læst højt Få siden læst højt
Printvenlig udskrift Printvenlig udskrift
Få nyhederne direkte med et RSS feed Få nyheder direkte
Du er her : Forsiden > Læs, Lyt & Se > Tidligere artikler > 4 maj 1945 på Midtsjælland

4 maj 1945 på Midtsjælland

Den 4.maj 1945 befandt jeg mig på et værelse i Sorø sammen med en kammerat med en hemmelig radiostation.
Jeg var radiooperatør og havde vagt. Jeg skulle aflytte hver time. Vi vidste at enden var nær og krigen var ved at være slut.
Jeg skulle lytte hver time og være klar til at sende meldinger videre hvis noget skulle ske.
Mange hundrede modstandsfolk stod parate og ventede kun på ordren til at møde på de aftalte steder.

Da budskabet om at Tyskerne havde kapituleret kom over BBC, sov jeg. Jeg havde været på vagt i tre døgn og havde lyttet hver time sidst kl. 20.00 og herefter lagt mig for at sove indtil kl. 21.00. Så jeg hørte ikke frihedsbudskabet - jeg sov fra det hele.

Kl. 20.50 vækkede min kammerat mig og fortalte hvad der var sket, så det var med spænding vi lukkede op og lyttede kl. 21.00.
Her kom en række meldinger og beskeder om at alarmere modstandsgrupperne og om hvor de omgående skulle møde op.
Selv fik jeg besked på at lytte både kl. 22.00 og 23.00.

Herefter skulle stationen flyttes til Dampmøllen i Ringsted.
Vi fik rekvireret en lastbil og i nattens mulm og mørke kørte vi til Dampmøllen i Ringsted - det var hundekoldt at sidde på ladet af en Lastbil og vi var da også noget spændte på om vi uhindret kunne køre til Ringsted.
Vi mødte ingen på vejen, men da vi ankom til Dampmøllen, så vi at det myldrede ind med modstandsfolk.

Formålet med at oprette en kommandocentral i Ringsted med mange modstandsfolk var, at der her lå det berygtede Schalburgkorps og man var meget spændte på hvad de ville gøre.

I løbet af den 5. maj blev der samlet 500 modstandsfolk på Dampmøllen i Ringsted og få dage efter overgav Schalburgfolkene sig uden kamp.

Det var et stort øjeblik da vi rykkede ind på Ringsted Kaserne, Dannebro blev hejst og Schalburgfolkene, ca. 120 mand, stod linet op og en kriminalbetjent anholdt hele banden i Kongens navn. Herefter blev de interneret i gymnastiksalen.

H.C.Nielsen
DSO, (Den Sjællandske Organisation) Radiotjenesten
Opdateret d. 16.11.2009
KøgeBibliotekerne * Kirkestræde 18 * 4600 Køge * Tlf.: 56 65 23 00 * E-mail: koegebib@koege.dk * EAN: 5798007765729
Orange pil Inspiration