Køge Bibliotek vil gerne have postkort med tips fra din ferie.
Bibliotekets rejsebøger er vidt berejste, og tit kommer de tilbage med indlagte metrokort, museumsbiletter og lokale bykort. Men bøgerne fortæller ikke noget om DIN rejse eller om DINE oplevelser, gode som dårlige.
Send et postkort til Køge Bibliotek fra dette års ferierejse, hvor du fortæller om dine ferietips og -idéer, så andre kan få inspiration til fremtidige oplevelser.
Fortæl om den dejlige mad i Alsace, en skøn solnedgang på Bornholm, en togtur i Sydafrika eller måske om det elendige hotel i Mexico.
Alle postkort hænges op ved bibliotekets store Verdens- og Danmarkskort til glæde for andre.
Er postkortet for lille, så send din beskrivelse og evt. billeder pr. post eller mail.
Alle mail-bidrag modtaget inden d. 1. september, 2010, lægges på bibliotekets hjemmeside.
Send dit postkort eller brev til: Køge Bibliotek, Kirkestræde 18, 4600 Køge, Denmark, og din mail til: Team Viden
Inspiration