Diskettedrev og disketter er på vej ud, så i stedet har vi købt nogle USB-nøgler, som vi låner ud for 14 dage ad gangen.
Har du siddet her på biblioteket og fundet en bunke gode artikler fra nettet, kan du gemme dem på USB-nøglen og i ro og mag vælge ud derhjemme hvad det er du har brug for at printe ud. En anden fordel ved denne opbevaringsform er at du kan "klippe / klistre" citater hvis du laver opgave. Husk blot at slette dine egne data inden du afleverer USB-stikket igen.
Du kan læse meget mere om citatteknik i Håndbog i nudansk. Eller læse Kulturministeriets vejledende retningslinjer om god citatskik.
Inspiration
Besøg websitet www.skrivopgave.dk. Det er en guide beregnet for de ældste skoleklasser.
På biblioteksvagten kan du spørge en bibliotekar om hjælp hvis du mangler litteratur eller oplysninger.
Bibliotekernes Netguide indeholder links til over 4.900 af de bedste steder på nettet både danske og udenlandske udvalgt og beskrevet af 120 bibliotekarer, som med deres erfaring sikrer guidens kvalitet og aktualitet. Guiden opdateres dagligt.