I den nord-østlige del af Skåne ligger Køges svenske venskabsby Kristiansstad. Byen er grundlagt af Christian den IV. i 1614 som fæstningsby omkrandset af voldgrave.
Dele af den gamle by er endnu bevaret. Berømt er den store Trefoldighedskirke opført i 1618 - 28 i hollandsk renaissancestil.
Idag er byen handels- og uddannelsesby med ca. 31.000 indbyggere. Hver sommer arrangeres musik- og kulturfestival.
Kristiansstad Vattenrike, som omgiver byen, er et af Sveriges mest storståede naturområder.
Se nærmere på naturområdet Vattenriket ved Kristiansstad.
Esbo er med sine 201.000 indbyggere den næststørste by i Finland og kan dateres tilbage til 1431.
Smukt beliggende ved Finske Bugten, kan man opleve pragtfulde kyststrækninger, søer og skærgårdsmiljø med småøer i byen. Der er dejlige strande, nationalpark og ødemarker i nærheden.
Byens industri er præget af internationale firmaer indenfor elektronik, kemi og bogtrykkerbrancen, desuden er der store entreprenørvirksomheder.
I Esbo er der meget at se på for den arkitekturinteresserede, bl.a middelalderkirken med vægmalerier, herregårdsarkitektur tilbage fra 1840-erne, men især nyere bymiljøer fra 1950-erne og 1970-erne, hvor byen ekspanderede, er et kig værd.
Byens kulturelle miljø består af flere fine kunstmuseer, bl.a. Kiasma museet med moderne kunst, Tennispaladset fra 1938 med kunstmuseum og moderne skulpturer, og Finlandiahuset designet af Alvar Aalto. Desuden findes et nyt multi-medie museum i Glaspaladset.
Esbo huser også Finlands nationalopera der har et mangesidet repertoire.
Esbo kommunes hjemmeside.
Saudárkrókur er en lille by i et naturskønt område ved Skagarfjördur distriktet.
Martin A. Hansen bringer den besøgende på sporet af en svunden tid
når man læser hans kapitel "Skagafjordens hestestod, gamle huse og fortids bitre poesi" i bogen Island
fra 1954.
Idag er byen centrum for områdets fiskeri og man har en produktion af strik- og uldvarer.
Billeder fra Skagarfjördur distriktet.
Kongsberg blev grundlagt af den danske Kong Christian d. IV i 1624 efter man havde opdaget en sølvmine i nærheden. Sølvminen og byens historie er tæt knyttet sammen og betød arbejde for mange mennesker. I det 18. årh. var Kongsberg Norges næststørste by.
Minerne blev lukket i 1958, men den rigdom og den kultur de bragte byen ses stadig i form af smukke, gamle bygninger, i Bergverksmuseet og i byens mange nye kunstnergallerier.
Læs videre i Bildebok fra Kongsberg
Kongsberg kommunes hjemmeside.
Klaipeda er Litauens største havneby. Den har idag en befolkning på 208.000 indbyggere og er base for Litauens fiskeri- og handelsflåde. Byen har flere skibsværfter, kemisk industri og tekstilfabrikker. Desuden finder man en del ravkunsthåndværk (Rav bliver også kaldt "Det baltiske guld").
Fæstningen Memel (byens oprindelige navn) blev grundlagt i 1252. Op til vor tid har landet været underlagt tysktalende myndigheder. I 1923 kom Klaipeda en kort overgang igen ind under Litauisk herredømme, men i 1939 blev Klaipeda-området indlemmet i Det Tredje Rige og efter krigen underlagt Sovjetisk herredømme. Siden 1991 har landet været en
selvstændig republik.
I Klaipeda finder man mange gamle pakhuse opført i bindingsværk og byen har flere museer bl.a. et urmuseum, et havmuseum og et akvarium.
Inspiration