Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
0 kr
Target
For forældre
Babybib

Læs med dit lille barn

03.11.21
Hvornår skal man egentlig gå i gang med at læse højt for sit barn?

Faktisk kan du ikke starte for tidligt. Selv om dit barn ikke forstår alt, hvad du siger og hellere vil putte bøgerne i munden, er der stadig god grund til at begynde at kigge på billeder og bladre i pegebøger -allerede inden din baby er fyldt 1 år.

Forskningen viser nemlig, at børn, der tidligt får øjnene op for læsning og bøger, også får en naturlig lyst til at lære mere hele livet igennem.

Børnebibliotekarerne præsenterer en række af de bedste bøger for de mindste, og giver tips og gode råd til at komme i gang med læsningen.

Det vil både være de helt nye bøger, men også de bøger, der bare holder igen og igen. Er der børn i alderen 1½-2 år, der deltager, kan I høre en lille historie på dagen.