Foto: Camillo Gino

Om dette arrangement

Tid
16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Børn

Børnebogs-release: Skrædderkaninerne og Bingobjørnen rejser i tiden

01.10.21
Kom til bog-release med den lokale Borup-forfatter Marie Priem og vær med til at fejre, at fjerde bog i serien om skrædderkaninerne fra Papirskoven udkommer!

Marie, der både er bogens forfatter og illustrator, læser uddrag af fortællingen op. Med sig har hun musiker Karen Duelund Guastavino, som undervejs vil spille levende musik som underlægning til fortællingen. I denne bog skal de to kaniner, Zig og Zag på en rejse i tiden! For der er noget galt. Det gamle bornholmerur i syværkstedet er gået i stå. Er tiden mon forsvundet? På en måde forsvinder den hele tiden! Hvor bliver den så af? Og hvad er den overhovedet lavet af? Skrædderkaninerne beslutter sig for at rejse til Nordfjeldet, hvor Bingobjørnen bor. Hvis der er nogen, der ved noget om tid, så er det Bingobjørnen. Hun har nemlig en magisk krone, og når hun tager den på, kan hun rejse i tiden! Skrædderkaninerne og Bingobjørnen kommer vidt omkring i både fortiden, fremtiden og evigheden!

Marie Priem (f. 1978) er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København (2004) og Hochschule der Künste i Berlin (2001-02).  Siden 2008 har Marie arbejdet som selvstændig og opbygget sit eget billed- og fortællerunivers som illustrator, tekstforfatter og sanger.

 

Materialer