Kort over etape Nordstjernen
Kort over etape Nordstjernen

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:00
Pris
20 Kr
Lokalitet
Køge Nord Station
4600 Køge
Arrangører
Target
For alle
Event

Etape Nordstjernen

31.05.19
Løb, rul eller gå med på en af Etape Nordstjernens tre ruter og vær med til at fejre åbningen af Køge Nord Station.

Du kan lufte løbehjulet, rulleskøjterne, cyklen eller lignende på *Wheels distancerne.
Er du til sjove forhindringer, så tag venner eller familie i alle aldre med til *FamilyRun. Sammen skal I overvinde 10 spændende forhindringer.
På *HistoryWalk kan du gå vandreskoene varme, quizze og opleve Køge Nord-områdets mange historier.

Vælg mellem:

  • FamilyRun, 4 km – 10 forhindringer for alle aldre
  • HistoryWalk, 3,5 km – historier, quizzer og oplevelser i vandretempo
  • Wheels - kort, 5 km – Rul på løbehjul, rulleskøjter, kørestol eller lign.
  • Wheels - lang, 8,5 km – Rul på løbehjul, rulleskøjter, kørestol eller lign.

*FamilyRun

Test dig selv på *FamilyRuns 10 sjove forhindringer. Ruten løbes ikke på tid, men alle der klarer udfordringerne deltager i konkurrencen om løbets præmie. Prøv kræfter med Myrekryberen, Vandhunden, Fredelige Flødeboller og mange flere på etapens 4 kilometer.

 

Har du styr på FN's verdensmål? Hver forhindring sætter fokus på et af verdensmålene. Brug løbet til at diskutere, hvordan vi kan skabe en bedre verden - sammen.

 

*Wheels

Ruller det for dig? På *Wheels-etapen må du tage dine ynglingshjul med. Kan det rulle, og er det godkendt til færdsel på offentlig vej, så må du deltage i løbet. Kør sammen med dine venner på løbehjul, rulleskøjter, sæbekassebil, cykel, kørestol eller noget helt sjette.

Har du diamanter i benene? Vælg mellem to ruter 5,0 km eller 8,5 km.

Du får ikke en præmie for at komme først. Brug hovedet og svar på en række spørgsmål på ruten, så deltager du i lodtrækningen om hovedpræmien.

Hvem er hurtigst? Vi har indlagt en spurt midt på ruten, hvor du kan udfordre dine venner på en kort distance og få afgjort, hvem der har mest ild i hjulene.

 

*HistoryWalk

Tag med foreningen Kulturfuglen på en vandrerute i Køge Nord og oplev hvad området byder på - ved rutens poster er der både historiske fortællinger, sjove aktiviteter for hele familien og musik. Tag med på en sjov tur, hvor du både prøver kræfter med "tør-surfing" og quizzer mod familien.

 

Om Etape Nordstjernen

Etape Nordstjernen er mere end et motionsløb. De tre ruter gør det muligt for børn og voksne i alle aldre at deltage. Ruterne skal skabe glæde og en god oplevelse for alle der er med, derfor handler det ikke kun om at komme først over stregen.

Der er mulighed for masser af fart og ramasjang i Etape Nordstjernen. Men deltagelse sker på eget ansvar, så tilpas dit engagement til dine evner og fysiske niveau. Husk at tage hensyn til de andre i løbet.

 

Praktiske oplysninger

Etape Nordstjernen afholdes den 31. maj 2019 på Køge Nord Station. Startområdet er placeret på vestsiden af stationen. Ankomst og udlevering af startnummer foregår fra kl. 14.

Når du køber billet, skal du vælge mellem de fire rute.

 

Hvad med parkering, omklædning og bagage?
En uge inden løbet sender vi en mail med yderligere information. Indtil da, kan du læse mere om eventet på koege.dk. Her finder du også direkte kontaktinformationer på arrangørerne.

 

Etape Nordstjernen er arrangeret af Køge Kommune i samarbejde med lokale aktører. Vi glæder os til at fejre åbningen af Køge Nord Station sammen med dig!

 

Tags