Om dette arrangement

Tid
16:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
KØS - Danmarks museum for kunst i det offentlige rum
Nørregade 29
4600 Køge
Arrangører
Target
For alle
Event

Fredagsbar på KØS´ forplads

30.09.22
Poetiske spejlæg, friske drinks og lækre toner. KøgeBibliotekerne, Tapperiet og KØS Museum for kunst i det offentlige rum holder igen fredagsbar på KØS forplads.

Saml dine venner og familiemedlemmer, og sving forbi museets forplads og oplev kunstner Jesper Aabilles globale og sociale kunstprojekt og performance Poetisk Spejlæg.

Performancen, der også er blevet realiseret i Jerusalem, New York, Amager og Georgien, består i, at Aabille skaber en social stund omkring madlavning på en brændeknude. En brændeknude, der bliver placeret på en skulpturel konstruktion, der bl.a. er bygget af lokale materialer, Aabille har fået lov at indsamle hos lokale Køge-borgere. Der er spejlæg så længe, der er er ild i brændeknuden - og I skal selvfølgelig smage et. Performancen varer den tid, der er gang i brændeknuden.
 

Musik og drinks

Tapperiets lydcykel spiller fredagsbaren op med liflige beats, sprød bas og jazzy samples, der sørger for den helt rigtige lounge-stemning.

KØS Café serverer friske drinks hele aftenen.

Vi glæder os til at se jer til en festlig og hyggelig stund på KØS forplads!

NB: I tilfælde af regn rykker vi indendørs.

Om billedkunstner Jesper Aabille

Jesper Aabille har en kunstpraksis, hvor han arbejder med mad og måltidet som ritual. Han udfordrer de redskaber, vi bruger til at lave mad med, han udfordre måden, vi skaber fællesskaber omkring mad på, og gennem mad og madlavning udfordrer han sociale, kulturelle og samfundsmæssige strukturer og hierarkier.


KØS, KøgeBibliotekerne, og Tapperiet er gået sammen for at holde en række inspirerende og festlige fredagsbarer, der sætter forskellige kulturelle oplevelser i fokus.
Dette er andet arrangement i rækken. Den næste fredagsbar bliver til foråret og offentliggøres på vores kanaler, så glem ikke at følge med!