Om dette arrangement

Tid
14:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Event

Herfølges originaler: Podcastpremiere og reception

21.03.22
Vi glæder os til at se jer til udstillingsåbning, podcastpremiere og en kold håndbajer.

Herfølge har igennem tiden opfostret en lang række unikke skikkelser, der spredte liv og godt humør og var kendt af alle. Dansken er som oftest en forsigtig type, der ikke stikker næsen for langt frem. Så vi tager hatten af for dem, som har turdet og stadig tør!

Herfølges originaler - en podcastserie

Det første afsnit i serien handler om Dan Holbæk (1921-2005) også kendt som Mirakelsmeden eller farfar.
Han var et kendt ansigt i både Herfølge og i Køge, hvor han ofte spillede harmonika med ungerne på torvet. En finurlig herre og spøgefugl, der ofte klædte sig ud og lavede mange sjove påfund.

Hvis du vil smuglytte før premieren, kan du finde podcasten her - eller hvor du normalt finder dine podcasts


...og en udstilling!

Vi udstiller nogle af Dan Holbæks spøjse ting – blandt andet instrumenter, hatte og den kæp, som han holdt bidske hunde væk med, når han kom kørende på sin hjemmebyggede cykel.  
 

I samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv Herfølge-Sædder Sogne.

Tags