Om dette arrangement

Tid
7:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Torvet
4600 Køge
Arrangører
Target
For alle
Event

March mod ensomhed

19.08.22
Støt op om arbejdet med at forebygge og bekæmpe ensomhed. Gå med, når March mod Ensomhed kommer til Køge.

March mod Ensomhed er en nonprofitorganisation, som sætter fokus på ensomhed og samler ind til velgørenhed.

Hvert år udfører stifteren Patrick Cakirli March mod Ensomhed, hvor han vandrer 2.000 kilometer fra Nexø til Esbjerg. Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab i kampen mod ensomhed.

I år samles der ind til Recovery Bulls - en idræts- og aktivitetsbaseret nonprofitorganisation, som blandt andet forebygger og afhjælper ensomhed blandt mennesker i udsatte livspositioner.

Snør skoene og gå med

Vi mødes kl. 7.30 på Torvet i Køge. Kl. 8.00 er der afgang.

Biblioteket er med de første to timer og uddeler smagsprøver på ord. Det kan være  ord, der er truede af udryddelse eller ord med en ganske særlig betydning.

Turen går gennem Køge by til Lellinge og over Vemmedrup, Bjæverskov og Slimminge for at slutte i Ringsted ved 15-tiden. 

Ruten er på i alt 26 kilometer, og man går selvfølgelig bare, så langt man vil, ligesom man kan støde til langs ruten, hvis det passer bedst – se hele ruten her.

Vi varmer op til marchen i hele uge 33

Der bliver gang i biblioteketsgården i ugen op til marchen. Vi danser sammen, synger sammen, lytter sammen og griner sammen og hylder fællesskabet. 

Vi glæder os til at se jer!

Læs mere om March mod Ensomhed her.