Om dette arrangement

Tid
10:00 - 14:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Event

På sporet af Kirkestræde

17.10.20
En kulturhistorisk dag med aktiviteter for store og små.

Kom og oplev biblioteket, kirken og andre historiske huse i Køge fra en utraditionel vinkel.

Program:

Køge Kirke

Kl 10.00 Fælles morgensang med svensk islæt
Kl 10.30 - 12.30: Tårnture - der sendes et hold op hver halve time.
Kl 11.00 + kl. 12.00: Rundt i Køge Kirke v/ Birgitte Bech. Om kirkekunst og svenskernes dårlige rygte under deres besættelse i 1600-tallet.
Kl 13.00 - 14.00: Koncert i kirken "Verdens labyrint og Hjertets paradis" ved skuespiller Lars Bom og organist Vibeke Astner.

Sognegården, åben kl. 11-13

Nyd forfriskninger og hør fortællinger og røverhistorier fra borgere, som har trådt deres barnesko i Kirkestræde.

Køge Bibliotek, åben kl. 10 - 14

Biblioteksgården: Genoplev de gode gamle lege og aktiviteter fra da farfar var barn.
Gæt de sjove ordsprog, vi har hængt op på tørresnoren, hvad mon de betyder?
Quiz til børnene, som tager udgangspunkt i Kirkestræde og ”Hit med historien”. For at besvare quizzen skal I en tur rundt i Kirkestræde for at finde løsningerne.
Kælderen under det gamle hus (børnebiblioteket), er åben. Oplev universet fra H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet.
Børnebiblioteket: Fernisering - Børn fra Køge Børneasyl udstiller tegninger om livet i børnehaven i gamle dage. 
Kl. 10.30 og 13.30 Historiske rundvisninger i Kirkestræde. Gratis billetter hentes på dagen på biblioteket. Mødested: starten af Kirkestrædet, ved torvet.
Rollespils foreningen Sleipnir kan du møde på og ved Køge Bibliotek, kom og se hvad de finder på af spændende og måske uhyggelige ting, bl.a sværdkamp og ansigtsmaling.

Galleri Bødkergården, åben kl. 10 - 17

Galleriudstilling med værker af Margit Larsen, Lillian With og Lene Blaastrup.
Claus Philipsen viser rundt og fortæller om bødkerens arbejde i gamle dage og om perioden i 1600-tallet da Køge var besat af svenske tropper.
Dagen er arrangeret af Køge Kirke, Galleri Bødkergården, Køge Bibliotekerne med flere.
Der er gratis adgang til alle aktiviteterne, og det er ikke nødvendigt med en billet.