Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:30
Pris
75 kr.
Målgruppe
For voksne
Event

TorsdagsSalon #6 Mød Asta Olivia Nordenhof og Michael Gustav Winckler

16.02.23
Med den prisbelønnede forfatter Asta Olivia Nordenhof og Michael Gustav Winckler, som synger sin fars sange.

Forfattersamtale: Asta Olivia Nordenhof

Asta Olivia Nordenhof debuterede i 2011 med Et ansigt til Emily, og fik sit store gennembrud i 2013 med digtsamlingen det nemme og det ensomme, som udkom i Sverige, Norge og USA og blev bl.a. tildelt Montanas Litteraturpris.

Scandinavian Star romanserien

Asta Olivia Nordenhof vil blandt andet læse op fra Scandinavian Star, Del 2 fra hendes romanføljeton, der har mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv.

Bogen er planlagt til udgivelse senere i 2023. Asta Olivia Nordenhof modtog European Union Prize for Literature for den første roman i serien, som også blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

"Med stor psykologisk indsigt og et smukt og følsomt sprog, selv når handlingen er barskest, skyder Nordenhof sin romanføljeton om Scandinavian Star flot i gang." Litteratursiden.dk

Koncert: Michael Gustav Winckler synger sin fars sange

Sangeren Michael Gustav Winckler er søn af Danmarks legendariske croonerkonge Gustav Winckler. Michael Winckler nåede både at stå i lære i sin fars studie, hvor han bl.a. producerede Rock Nalles store succes Go'e gamle fru Olsen, og at turnere med sin populære far og sin onkel Jørgen Winckler.

Med et udvalg fra faderens repertoire samt en håndfuld af sine egne sange, begyndte Michael sin solistkarriere. Siden er det blevet til flere albums, dansktopplaceringer og to nomineringer til Danish Music Awards.

 

Foto af Asta Oliva Nordenhof: Albert Madsen
Foto af Michael Winckler: John Nørgaard

Materialer