
Om dette arrangement
VinterSolhverv
Kl. 16 Det SORTE julemarked åbner
Boder med kunst, smykker, tøj og meget andet. Alt sammen lidt anderledes, lidt mørkt og ret cool.
Kl. 16:15 Historien bag Vintersolhverv
Hvad troede man på i gamle dage, og hvordan fejrede man vintersolhverv? Josepha Lembcke fra Nationalmuseet fortæller for børnefamilier.
Kl. 16:45 Ildshow med StylteSigne
Kommer hun klædt ud som en 3 meter høj ravn, en lysengel eller som pirat? Kom selv og se…
Kl. 17:30 – 20:30 Vikingerne kommer: Mad, mjød og kalas
Thomas fra MJØDGÅRD fortæller om mjødbrygningens særlige kunst, og Mark og Kim fra MADHALLA sælger små lækre vikingeretter, som du kan skylle ned med et glas mjød.
Josepha Lembcke fra Nationalmuseet fortæller om, hvor vildt det gik for sig, når vikingerne fejrede årets vigtigste højtid.
Kl. 20:30 Koncert med HEXIS
Med køgedrengen Filip Andersen i front kombinerer Hexis' energien fra hardcore med black metal - og tilføjer en nævefuld doom og sludge. Bandet har spillet mere end 800 koncerter i 62 lande, men det er 10 år siden, de sidst gæstede Køgeegnen. Det bliver en fysisk test for både publikum og bibliotek, men vi er overbeviste om, at den vil klæde huset, og at I vil få en mindeværdig oplevelse. Der er ørepropper i døren.
Kl 21.15
Man går ikke ustraffet til Hexis koncert med 2 flasker mjød og et dyrekranie i baglommen, så vi runder aftenen af med lidt rolig musik og en halv time, hvor man kan hente de varer og julegaver man købte hos de handlende, inden vi alle ønsker hinanden en rigtig glædelig yul.
MADBILLETTER
Mimers tallerken
Langtidsstegt ribbenssteg masseret med en vikinge krydderiblanding, overhældt med mjødglace og drysset med knust flæskesvær.
Grønkål og spidskål stegt hurtigt af på en pande med honning, mjød og andefedt. Herefter er der tilsat frisk spidskål, æbletern og hakkede hasselnødder. (Hasselnødder kan undværes )
Fladbrød som man fik det i vikingetiden.
Voksen 89 kr. / Barn 59 kr.
Skiver af Særimner
3 skiver stegt flæsk med hjemmelavet mjødsennep.
30kr.
Desuden vil der være mjød og æblemost til salg til de tørstige.
Pga. coronasituationen blev arrangementet udsat fra 2021 til i år. Havde du købt billetter til 2021 og ønsker du dem refunderet, kan du kontakte arrangør, bibliotekar Lars Kjelfred, på: lars.k.rasmussen@koege.dk
Der kræves ikke koncertbillet i år. Koncertbilletter købt til 2021 kan veksles til to drikkevarer i baren.