Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
25 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Der står tang på menuen

28.09.21
Vi har inviteret en af landets førende tang-forsker Annette Bruhn på besøg. Annette vil i sit foredrag sætte fokus på dyrkning og anvendelse af tang til fødevarer, foder og hvordan tang kan være med til at skabe et forbedret havmiljø.

Hør om, hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger – og om de bæredygtige løsninger, som tang kan bidrage med i fremtiden. Vidste du, at det er stoffer fra tang, der giver din kakaomælk den cremede konsistens og som holder sammen på din tandpasta?
Måske kan vi redde hele verden med tang?

Om foredragsholderen:
Annette Bruhn er seniorforsker i marin økologi ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Hun har gennem flere år forsket i, hvordan man dyrker og anvender tang og har haft fokus på at udvikle de bedst mulige teknikker til at dyrke tang for at få det størst mulige høstudbytte med den bedste kvalitet til fx fødevarer, foder eller energiproduktion.