Fodboldklubben #3 AFLYST
Hvad er det fodbolden kan? Hvorfor betyder spillet så meget for så mange mennesker? Asker Hedegaard Boye vil med udgangspunkt i sin bog ’Om fodbold’ forsøge at svare på de spørgsmål ved et spændende foredrag, hvor vi skal nørde igennem om fodboldens betydning.
Asker Hedegaard Boye er idéhistoriker, kritiker og journalist på Weekendavisen. Han har skrevet om kultur, herunder sport, for en lang række danske og udenlandske medier og har derudover været studieekspert for Viasat, Canal+ og Canal 9.
Han har udgivet flere bøger om fodbold, her i blandt Om fodbold, Spillets forvandling om fodboldens udvikling de sidste 30 år og Mener du det?, der er en samtalebog om fodboldens mange facetter med træner og fodboldekspert Peter Sørensen.
Fodboldklubben
Arrangementet er en del af arrangementsrækken Fodboldklubben, hvor vi sætter fokus på fodbold som kulturelt fænomen i vores samfund.
Vi åbner minibaren og det vil være muligt at købe en øl eller en sodavand til arrangementet.
Ps. Du behøver ikke være kæmpe fodboldnørd eller for eksempel kende til René Higuitas skorpionspark mod England i 1995 for at kunne deltage i arrangementet. Bare du ved, at bolden er rund!