Jens Blendstrup

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Forfatter Jens Blendstrup

10.09.20
Sammen med Nota inviterer vi til forfatterforedrag med Jens Blendstrup

Jens Blendstrup er en orkan af rableri, absurditet og anarkistisk energi. Højstemt og overstadig, men samtidig med effektivt hold på de finere følelser og nuancer i menneskesindet og andre krinkelkroge.

Med titler som Gud taler ud, Pludselig flæben og Bombaygryde har Jens Blendstrup leveret et væld af sproglige finurligheder. I den selvbiografiske Gud taler ud inviteres vi tilbage til forfatterens barndom i Risskov, med den excentriske men elskelige far Gud. Bogen blev i 2017 filmatiseret med Søren Malling i rollen som Gud.

Jens Blendstrup er født i 1968 i Århus og er cand. mag. i litteraturhistorie og historie. Som foredragsholder performer Jens Blendstrup med hele kroppen og gerne med flere stemmer, når han træder op. Han raser, fabulerer, råber op og rusker i det hele. Men sjovt er det for det meste. Og så må man græde lidt, når det kommer så vidt.

Lidt om Nota

Nota afholder arrangementet på og i samarbejde med Køge bibliotek..
Nota er et nationalbibliotek og videncenter der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns- og læsehandicap. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.

Læs mere om Notas service

Ikke-medlemmer kan få  en billet til forfatterfordraget via knappen her til venstre eller ved henvendelse på Køge Bibliotek.
Medlemmer af Nota kan få billet til foredraget på tlf. nr. på telefon 39 13 46 00. Medlemmere er velkomne til at tage en ledsager med.

 

 

Materialer