Katrine Frøkjær Baunvig
Katrine Frøkjær Baunvig

Om dette arrangement

Tid
12:30 - 14:00
Pris
25 Kr
Lokalitet
Claras Kirkegård på Køge Ås
Gammel Køgegaard 6
4600 Køge
Arrangører
Target
For voksne
Foredrag & debat

Grundtvig & døden

08.09.19
Foredrag og fællessang på Claras Kirkegård, hvor N.F.S. Grundtvig ligger begravet.

Maddiker, forrådnelse og skeletter! Nej, døden er ingenlunde flatterende og i Grundtvigs salmer er der også en påfaldende mangel på lig og orme, i hvert fald når man ser på hans bearbejdelse af Thomas Kingos lyrik.

Det vil religionshistoriker og leder af Grundtvig Centeret Katrine Frøkjær Baunvig udfolde, når vi fejrer Grundtvigs fødselsdag (I år fylder han 236 år).

Maddikerne ud af lyrikken

Grundtvigs salmer afspejler hans samtids syn på døden.  Mens man fjernede lig fra kirkerne (i 1700-tallet var det kutyme at begrave de fornemmeste borgere under kirkegulvet), lugede Grundtvig ormene ud af lyrikken. Grundtvig skrev nye salmer om døden og gav dem et mere romantisk skær; salmer som vi stadig den dag i dag finder til trøst, når vores kære går bort. Ex. At sige verden ret farvel.

Denne eftermiddag skal vi synge en lille håndfuld af Grundtvigs salmer – muligvis i et nyt lys, fordi vi får øjnene op for, hvordan Grundtvig genfortryllede døden ... den evige søvn.

Praktiske  oplysninger

Claras Kirkegård på Køge Ås er normalt aflukket, men i dagens anledning er der adgang til kirkegården og krypten, hvor Grundtvigs kiste står.
Parkering v. Ølbyvej. Der er ca. 15 min. gang fra parkeringspladsen til Claras Kirkegård.

Vi tager forbehold for ændringer pga. vejr og vind. (I så fald sender vi en mail via billetsystemet).

 

Arrangementet præsenteres i samarbejde mellem Køge Klassisk, Hold Hjernen Frisk og KøgeBibliotekerne