Oplev The history of The Who i MikroFonen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris
80 + gebyr
Lokalitet
Teaterbygningen
Musikcaféen
Bag Haverne 1
4600 Køge
Arrangører
Target
For voksne
Foredrag & debat

The history of The Who

27.10.20
Koncert og foredrag om bandet bag rockoperaen ”Tommy”.

”The History of The Who” er ikke kun historien om ét af rockhistoriens allerstørste bands.
Det er også historien om en generation, der fandt sin identitet, kultur og sit sammenhold i den nye musik. Sammen med The Beatles og Rolling Stones opfandt The Who britisk rockmusik med en uforlignelig sangskrivning og et grænsebrydende sceneshow.
 

”The History of The Who” er både et spændende foredrag spækket med anekdoter fra fire årtiers rockhistorie og en larmende, lyrisk og levende hyldest til ét af rockens vægtigste og mægtigste bagkataloger. Præsenteret af kulturjournalist Claus Vittus og en kvartet af musikere, der siden 2002 har dyrket dele af The Who’s repertoire i bandet Stiff Upper Lip.
Nu går bandet planken ud i et show med klassikere som ”Substitute” og ”Can’t Explain”, monumentale sange som ”Won’t get fooled again” og et uddrag af rockoperaen ”Tommy”.
Leveret i The Who’s ånd med energi, improvisationer og humor.


”The History of The Who” er også et foredrag med anekdoter og fakta fra bandets lange historie, krydret med videoklip fra Claus Vittus’ egne interviews med Pete Townshend, der aldrig har været offentliggjort før.
En koncert, der ikke kun river dig med, men også gør dig klogere på The Who.
Musikerne på scenen er Fjeder Stavnstrup (sang), Sune Martini (bas og kor), Mitch Fischerman (trommer og kor) og Jørgen Laurvig (guitar og kor), mens musikjournalist Claus Vittus (DR P1, P2, P3 og P4, MM, Gaffa, Wild, Zoo m.fl.) står for foredraget med klip fra sine tre solo-interviews med Pete Townshend.

 

Anmelderne skriver

”The Who, berømt og berygtet for rå og utæmmet rock, rummer faktisk flere fine nuancer. The History of The Who rammer både energien og magien i et show, som i den grad sparker røv.”
(Peder Bundgaard, tegner, forfatter og anmelder)

”The History of The Who gav en lang række Who-numre i uforfalsket stil, der gav publikum genhørsbegejstring og appel til dansebenene.
Variationen mellem fortælling, filmklip og gedigen rock’n roll var yderst professionelt timet og udført, og alle gik hjem med ny viden om The Who”
(Tom Mollerup, booker Musikhuset Gimle, Føllenslev)

 

 

MikroFonen - ord om musik

Foredraget præsenteres af MikroFonen, der er et samarbejde mellem Køge Musikskole, Musikforeningen Bygningen, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. Arrangementet er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.

Ungdomsrabat: Halv pris for unge under 25 år.