Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
80 kr plus gebyr
Lokalitet
Musikcafeen i Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
Arrangører
Target
For voksne
Foredrag & debat

MikroFonen: Jacqueline du Pré - Cellist til døden

06.10.21
MikroFonen inviterer til foredrag med Celine Haastrup om den klassiske musiks elskede blomsterbarn, Jacqueline du Pré.

Hun blev hele verdens ”Jackie”, da hun med sit ekspressive og virtuose cellospil brød igennem lydmuren på de klassiske musikscener.

Tiden var til sex, drugs and rockn’roll, og med sit flagrende hår, store grin og ligefremme væremåde fik hun de gamle værker til at klinge af ungdom og nutid. Hun og pianisten Daniel Barenboim var tidens hotteste par og en del af det internationale politisk-kulturelle jet-set – indtil Jackie blev ramt af sclerose, og det hele var forbi.

I foredraget fortæller P2-værten Celine Haastrup om Jacquelines utrolige karriere gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne, hvor konventionerne vendes på hovedet, pop- og rockmusikken buldrer frem, og London bliver musikkens hovedstad. Jacqueline du Pré står i centrum af det hele og kæmper videre, da sygdommen rammer. 

MikroFonen – ord om musik
Foredraget præsenteres af MikroFonen, der er et samarbejde mellem Køge Musikskole, Musikforeningen Bygningen, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. MikroFonens arrangementer er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.

Med dit biblo-login kan du se dokumentar-film og koncertoptagelser med Jacqueline på Medici.tv.
Du finder dem her.

Tags