Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Pandemier i de sidste 200 år - Livestreaming v. Århus Universitet

26.10.21
Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier – fx pesten, den spanske syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i hvordan fremtidige epidemier udvikler sig – herunder covid-19-pandemien.

Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som den spanske syge, der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til, at over 50 millioner mennesker ville dø, hvis en lignende pandemi skete i dag.
Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier.
Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?

Lone Simonsen er professor og pandemiforsker på RUC og er for fem år siden vendt tilbage til Danmark efter en karriere som epidemiolog i USA’s Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og National Institutes of Health (NIH).
Med sin kvantitative tilgang og sine historiske briller har Simonsen kastet sig over COVID-19-pandemien og arbejder med at kortlægge dens "signatur" i form af udbredelse og dødelighed, samt med at forstå fænomenet "superspredning" - et fænomen som Simonsen mener er helt centralt at forstå, for at kunne holde styr på coronavirus-pandemien.

Naturvidenskab på lærred
Med livestreaming er det muligt at komme tæt på forskernes nyeste opdagelser indenfor alle grene af naturvidenskab. Niveauet er højt, og du bliver udfordret, men alle kan være med uanset faglige forudsætninger. Aarhus Universitet sender direkte foredrag om naturvidenskab i mere end 250 steder, for flere tusinde tilhørere.

Foredraget begynder præcis kl. 19, så vi anbefaler, at I ankommer 18.50.