Den franske stjerneøkonom er gæst på Den Internationale Forfatterscene i Den Sorte Diamant

Om dette arrangement

Tid
20:00 - 21:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Thomas Piketty i samtale med Rune Lykkeberg

27.05.20
Livestreaming fra Den Sorte Diamant.

Den verdenskendte franske økonom Thomas Piketty satte med Kapitalen i det 21. århundrede fokus på koncentrationen af rigdom hos de allerrigeste. Piketty er gæst i Den Sorte Diamant til en samtale med chefredaktør Rune Lykkeberg om opfølgeren til det, der blev kaldt en af århundredets vigtigste bøger. Den nye bog Kapital og ideologi handler om ulighedens historie og udkommer ultimo marts 2020.

Piketty satte global ulighed på den internationale dagorden
Thomas Piketty fik allerede som 22-årig sin ph.d. i økonomi fra London School of Economics og gjorde lynkarriere med adskillige hædersbevisninger og priser. Hans internationale gennembrud skete med bogen ’Kapitalen i det 21. århundrede’ i 2013, som har solgt mere end 2,5 millioner eksemplarer på verdensplan. Bogen høstede stor opmærksomhed og i et omfang, der sjældent er set med nogen andre økonomibøger.

’Kapital og ideologi’ er på en gang en genfortælling af verdenshistorien, en skarp kritik af nutidens politik og et dristigt bud på et nyt og mere fair økonomisk system. Mens ’Kapital i den 21. århundrede’ dokumenterede stigning i ulighed, analyserer han i ’Kapital og ideologi’ ulighedens historie – og fremhæver, hvordan forskellige ideologier har opretholdt uligheden gennem et årtusinde. Bogen var ved udgivelsen en begivenhed og er uomgængelig læsning for dem, der både vil have kritisk forståelse af det bestående samfund og et sprog til at tale om en mere retfærdig fremtid.

Vi livestreamer fra Den Sorte Diamant og undervejs er der mulighed for dig som deltager, at sende spørgsmål ind til Rune Lykkeberg og Thomas Piketty.

Livestreaming begynder præcis kl. 20, så kom gerne i god tid.

Materialer