Stenbrud
Stenbrud

Om dette arrangement

Tid
18:45 - 21:00
Pris
0 Kr
Target
For voksne
Bestil billet(ter)
Foredrag & debat

Vulkaner og samfund gennem tiderne

13.11.18
Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie?

 De to forskere, professor i geoscience Christian Tegner og professor i miljøhumaniora Felix Riede, sætter geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne og hvordan de har påvirket samfund – også i de nordiske lande.

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? I dette foredrag vil du høre tre udvalgte casestudier af netop hvordan vulkaner har påvirket samfund.

Med udgangspunkt i de seneste års forskning sætter de to forskere geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne: udbruddet af vulkanen Laacher See i Tyskland for 13.000 år siden, vulkanudbruddet på øen Santorini i Middelhavet for knap 3.600 år siden samt på en stribe sammenfaldende vulkanudbrud i det sjette århundrede af vores egen tid.

Det er ikke svært at regne ud at planter, dyr og mennesker som levede i nærheden af disse voldsomme katastrofer blev voldsomt påvirket, men meget tyder på at vulkanernes arm til tider var meget lang: evidens fra is-kerner, træringe og arkæologiske fundsteder fortæller om indvirkninger på folk og fæ langt væk fra udbruddenes epicentre. I alle tre tilfælde kan der eksempelvis trækkes tråde til ændringer i samfundene i de nordiske lande – på godt og ondt.

 

Naturvidenskab på lærredet

Aarhus Universitet sender direkte foredrag om naturvidenskab i mere end 45 byer, for flere tusinde tilhørere. Interessen for alle grene af naturvidenskab har vist sig at være stor og med livestreame er det muligt at formidle nyeste viden ud i hele landet. Bibliotekerne i Køge Kommune viser en række foredrag fra Aarhus Universitet hen over vinteren. Niveauet er højt, og du bliver udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til forskerne via sms og få svar. 

Foredraget begynder præcis kl. 19, så kom gerne i god tid.
Tilmelding anbefales, men er ikke nødvendigt.

Materialer