Forside: De sidste Dage-digte
Forside: De sidste Dage-digte

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:00
Pris
25 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Bestil billet(ter)
Litteratur

AFLYST! Stormfulde linjer – Verden går under

11.12.18
Bogaktuel forfatter og filosof i samtale om verdens undergang.

NB! Arrangementet er desværre blevet aflyst. Købte billetter bliver refunderet. 

 

Gravøl for verden

Koldkrigsretorik, ustabile statsledere med adgang til atomknappen og klimaforandringer. Der snakkes heftigt i krogene, kunsten og nyhederne om verdens undergang og derfor inviterer vi på en gravøl for verden. Vi skal snakke om, hvad undergangen betyder for det enkelte menneske og hvordan man kan forholde sig til al den undergangssnak.

Du kan møde forfatter Jesper Sternberg, der er aktuel med den anmelderroste ”De Sidste Dage-digte”, der blandt andet har høstet fem flotte undergangshjerter i Politiken. Filosof Jon Auring Grimm fra Eksistensfilosofisk Akademi kommer og sætter fokus på udvalgte undergangsvisioner i filosofien. Fra førsokratiske kosmiske fortællinger over den stoiske verdensbrand mod videnskabelige forestillinger om universets endeligt og Cthulhuliske eller klimatiske trusler fra det store udenfor. Vi berører også udvalgte dommedagsfortællinger hvor livet vejes og skæbnen loddes. Vi kommer her vidt omkring: Platon, Paulus, Heraklit, Anaximander, Camus, Dante, Poe og Thacker.

Om Jesper Sternberg:

”…  man glædes grundlæggende over både bogen i sig selv og bedriften mere overordnet!”, skriver anmelder Mikkel Krause Frantzen i Politiken om Sternbergs ”De Sidste Dage-digte”. Det er digte skrevet af det sidste menneske på jorden og om menneskehedens sidste tid. Han har skrevet om forskellige tider i menneskets historie og har udover ”De Sidste Dage-digte” udgivet ”Stenalderdigte”, ”Guldalderdigte” og Tidsrejsedigte” i sin tidsserie.

Om Jon Auring Grimm:

Jon Auring Grimm er filosof og medstifter af Eksistensfilosofisk Akademi.
 

NB! Gravøllet er med i prisen.

Stormfulde linjer er er ny arrangementsrække, hvor vi bringer højaktuelle temaer til diskussion ud fra ny, spændende dansk litteratur.