
Om dette arrangement
Bibliotekets læseklubber - eftermiddag i Køge
Vores læseklubber er for alle, der har lyst til at læse og tale om bøger sammen med andre.
Vi bibliotekarer er værter på skift og styrer samtalen om månedens bog med de svinkeærinder og sidekorridorer, der kendetegner den gode samtale om litteratur.
I læseklubben i maj skal vi blandt andet diskutere bæredygtighed og fremtiden på baggrund af Kasper Colling Nielsens fortællinger i Mount København.
Maj måneds bog
Mount København af Kaspar Colling Nielsen
" Det er en usandsynligt vellykket og velkomponeret sag, der med et fast greb om formen giver den modtagelige læser en oplevelse, der sniger sig hen i nærheden af noget Svend Åge Madsen'sk." (Litteratursiden.dk)
Vært: Dorte Raae Sørensen
Sådan deltager du
Du tilmelder dig pr. gang. Du kan hente et eksemplar af månedens bog på biblioteket fra d. 20. april.
Vi sørger for noget sødt til kaffen/teen og en god stemning omkring bordet.
Ring til 5667 2896 eller skriv til fiktion@koege.dk, hvis du har spørgsmål til læseklubberne.