Illustration: Mats Rehnman

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
25 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Fortælleaften: Skamløse eventyr

26.02.24
Glæd jer til en lystig aften med historiefortæller Annemarie Krarup og en håndfuld uartige eventyr og en enkelt frivol vise, som de blev fortalt og sunget i Danmark for mere end 100 år siden.

Annemarie Krarup har gravet i gamle håndskrevne optegnelser fra Dansk Folkemindesamling, og i Skamløse eventyr genfortæller hun de enestående historier fra fortællere og sangere i Danmark, der er indsamlet af den legendariske folkemindesamler Evald Tang Kristensen.

Annemarie Krarup er professionel mundtlig historiefortæller, sanger og forfatter. Hun har i de sidste ti år studeret Evald Tang Kristensens eventyr, historier og sange.

 Mats Rehnman

Skamløse eventyr er illustreret af den svenske billedkunstner og fortæller Mats Rehnman.

Hvem var Evald Tang Kristensen?

Evald Tang Kristensen levede 1843 – 1929. Igennem 50 år indsamlede han verdens største samling af folkeminder; viser, melodier, eventyr, sagn, remser m.m.

Han rejste rundt i landet og interviewede mere end 3.000 mennesker fra sociale lag, hvis historier ikke typisk blev indsamlet.

Evald Tang Kristensens optegnelser og optagelser var med til at bevare en landbokultur, der var ved at forsvinde.

Tags

Materialer