Om dette arrangement

Tid
10:30
Pris
25 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Læseklub - Annie Ernaux: 'Min far' og 'Kvinden'

16.11.23
Vi skal læse den franske nobelprismodtagers beskrivelser af sine forældres liv - to hovedværker i hendes forfatterskab. Læseklubben er for alle, der har lyst til at læse og tale om bøger sammen med andre.

Efterårets tema: Nye Nobelprismodtagere

Vi skal læse verdens bedste bøger – i hvert fald ifølge komiteen bag Nobelprisen i litteratur. Vi har udvalgt tre meget forskellige forfattere, som alle byder på store læseoplevelser.

Den franske forfatter Annie Ernaux modtog Nobelprisen i litteratur i 2022. Foto af Annie Ernaux: Catherine Hélie, Gallimard.

Annie Ernaux: Min far og Kvinden

De to romaner er blevet moderne klassikere i fransk litteratur. De på en gang nøgterne og kærlige portrætter vil fange læsere af velskrevet historisk litteratur og portrætromaner.

I Min far tegner hun et portræt af den uuddannede staldknægt, der blev café- og købmandsejer i en lille nordfransk by, og som hele sit liv kæmpede med sin sociale arv.

Kvinden er et fantastisk billede af forholdet mellem en mor og en datter. Det er Ernaux’ forsøg på at indfange moren som det individ, hun var, og den kvinde, der levede uafhængigt af datterens blik.

Vi læser begge de korte romaner – de er samlet i en bog.


Det praktiske

Når du er tilmeldt, kan du hente bogen fra d. 19. oktober.
Vært: Esben Hansen

Vi sørger for noget sødt til kaffen/teen og en god stemning omkring bordet.

Ring til 5667 2896 eller skriv til fiktion@koege.dk, hvis du har spørgsmål.

Materialer