Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
100 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Lokale fællesskaber

Kreativ skrivning - forløb

29.02.24 - 18.04.24
Er du vild med at skrive eller vil du gerne i gang?  Få inspiration, redskaber, hør spændende oplæg og få feedback.

Velkommen til det nye skriveværksted på Køge Bibliotek for voksne! 

Skriveværkstedet bliver et uformelt, trygt fællesskab, hvor vi skal skrive, læse og tale sammen.

Vi skal lave sjove og lærerige skriveøvelser, der giver blæk på fyldepennen og blod på tanden.

Hvem er det for?  

Det betyder ikke så meget, om du er nybegynder eller erfaren forfatter. Du kan både skrive fantasy, arbejde på den nye store klassiker, skrive poesi, essays eller noget helt femte.

Du skal dog være mellem 18 og 120 år gammel og være interesseret i et engagerende og hyggeligt litterært fællesskab.  

Der er et begrænset antal pladser. Billet til hele forløbet koster 100 kr.

Forløbet er sammensat af litteraturformidler ved KøgeBibliotekerne og skriveentusiast Esben Hansen. Har du spørgsmål? Skriv til esben.m.hansen@koege.dk.  

Progam

Torsdag 29. februar kl. 17-19
Velkomst, præsentationsrunde, øvelser og inspiration.  

Torsdag 14. marts kl. 17-19
Om research til fagbøger og om at skrive om noget, man brænder for. Gæsteoplæg af Anya Mathilde Poulsen - forfatter til bøgerne Vilde kvinder, mørke toner og Feminint forstærket

Torsdag 11. april kl. 17-19 
Om at bruge kunstig intelligens til kreativ skrivning. Gæsteoplæg af Stine Kjær Schmidt, tech-bibliotekar og AI-nørd. 

Torsdag 18. april kl. 17-19  
Om at skrive fiktion og romaner. Gæsteoplæg ved en fremragende romanforfatter (navnet afsløres senere…) og afslutning på forløbet.