Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
80 kr.
Lokalitet
Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
Lokalitet
Teaterbygningen
Arrangører
Target
For unge og voksne
Musik

Mikrofonen: ”Kære Carl” – En brevlæsningskoncert om Anne Marie og Carl Nielsens ægteskab

17.11.22
Oplev skuespillerne Henning Jensen og Solbjørg Højfeldt samt operasangerne Marie Dreisig og Jakob Bloch til en enestående musikoplevelse.

Brevlæsningskoncerten tager udgangspunkt i Anne Marie og Carl Nielsens brevvekslinger, som fortæller om et ultramoderne kunstnerægteskab, der også var et ægteskab med både kærlighed, svigt, utroskab, anger og tilgivelse.

Skuespillerne Henning Jensen og Solbjørg Højfeldt læser op fra brevene.

Operasangerne Marie Dreisig og Jakob Bloch synger en række af Carl Nielsens smukkeste sange som reflektioner over fortællingen. Kristoffer Hyldig akkompagnerer på klaver.

Oplæsningen og sangene komplementerer, spejler og føjer nye dimensioner til hinanden.

Det private følelsesliv, som udfoldes i brevvekslingen, bliver forstærket gennem musikken. Glæden, forelskelsen, begejstringen for kunsten og hinanden, svigtet, utroskaben, afskyen, hadet. Det er alt sammen til stede i brevene – og i sangene.

Vi får et dybt indblik i de to hovedpersoners psykologi og indbyrdes forhold i et portræt af dem begge som passionerede kunstnere og mennesker.

Jakob Bloch Jespersen, baryton
Marie Dreisig, sopran
Kristoffer Hyldig, klaver
Solbjørg Højfeldt, oplæsning
Henning Jensen, oplæsning

MikroFonen – ord om musik

Foredraget præsenteres af MikroFonen, der er et samarbejde mellem Køge Musikskole, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. MikroFonens arrangementer er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.

I samarbejde med Køge Klassisk

Arrangementet er støttet af Augustinus Fonden, Statens Kunstfond og Solistforeningen af 1921.