Om dette arrangement

Tid
19:30 - 20:30
Pris
50 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Musik

MØRKNING: Koncert med Birds Happen

18.11.22
Nyd den helt særlige stemning til en rolig aftenkoncert med plads til fordybelse.

Den velspillende og skønt syngende trio Birds Happen byder på smukke sange med akustiske instrumenter, elegante vokalharmonier og harmoniske sangstemmer.

De spiller deres egne sange, der kredser om temaer som natur, lys og mørke og kærlighed.

Koncerten er egnet for alle, så tag endelig hele familien med! Vores minibar er selvfølgelig åben, og du kan købe øl, vand, kaffe og the.  

Birds Happen

Trioen består af Nadja Thorbek Uldall (ukulele og vokal), Asger Baagøe (Bas) og Signe Haupt (Vokal). Birds Happen er et erfarent live-band med masser af koncerter i bagagen. De skaber altid en særlig, intim og hyggelig stemning.

Vinterkoncert med atmosfære

Vi slukker for det elektriske lys og skaber en hyggelig og imødekommende belysning, så vi sammen med bandet kan gå de mørke måneder i møde den skønneste måde.

Mørkning - mærk mørkets eftertænksomhed

Mørkningen, også kaldet den blå time, er et gammelt nordisk ritual. Når mørket falder på, samles man om aktiviteter, der kræver ingen eller kun svagt lys. Det skaber en helt unik atmosfære og hyggelig stemning at mødes i tusmørketimen.

Lad os gå mørket i møde sammen!