Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
80 kr. / 40 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Musik

Musikforedrag: Historier fra Sweet Silence Studios gennem 45 år

05.10.22
45 års unik rockhistorie får mæle, når Flemming Rasmussen lukker op for posen i samtale med forfatter Thomas Vilhelm for at berette om sit samarbejde med navne fra musikkens øverste liga i Sweet Silence-studiet.

Metallica, Gasolin, Kim Larsen, Tina Turner, Ringo Starr, Anne Linnet, Ritchie Blackmore, D.A.D, Malurt, Sebastian og mange andre topnavne har alle gjort brug af Flemming Rasmussens evner som tekniker, mixer og producer.

Centralt placeret i maskinrummet har han set skelsættende albums blive til og set store koryfæer investere deres kunstneriske hjerteblod i processen, mens de pressede sig selv til det yderste.

Alt dette og meget andet fortæller Flemming Rasmussen om i bogen ‘Rock og stjernestøv – historier fra Sweet Silence Studios gennem 45 år” - og nu til dette musikforedrag.



Den anmelderroste ‘Rock & stjernestøv´ er unik musikhistorie i personlig øjenhøjde: Fra Amager til Amerika, fra jazz til dødsmetal, fra kommerciel optur til Covid-19 nedtur, coke, kontroverser og kærlighed til faget.
Inside-historier, der aldrig før har været på tryk.

I får et fascinerende, underholdende og anekdoterigt indblik i dramaet bag kulisserne, hvor succeser skabes, og faren for fiasko lurer.

OBS Arrangementet er flyttet fra Teaterbygningen til Køge Bibliotek.

MikroFonen – ord om musik

Foredraget præsenteres af MikroFonen, der er et samarbejde mellem Køge Musikskole, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. MikroFonens arrangementer er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.
 

Foto: Miguel Wagner Evensen

Materialer