Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
80 / 40 kr.
Lokalitet
Musikcafeen i Teaterbygningen
Bag Haverne 1
4600 Køge
Arrangører
Target
For voksne
Musik

Musikforedrag: Paul McCartneys musikalske rolle i The Beatles ved Per Wium

15.06.22
Sanger, bassist, pianist, komponist og musikalsk idémand Paul McCartney fylder 80 år d. 18. juni. Det skal fejres!

Per Wium gør os klogere på McCartneys musikalske rolle i The Beatles i 60’erne.

Vi skal dykke ned i sange som "Golden Slumbers", "Yesterday", "You won't see me" og mange flere for at indkredse McCartneys betydning for Beatles og for den musik, som mennesker i hele verden har taget til sig. 


Per Wium er musikjournalist og forfatter til bogen "Beatles for alle – en introduktion til gruppens musik".
 

Læs mere om Per Wium her.


Paul McCartney - en hyper-alsidig musiker

Som sanger kunne Paul McCartney det hele i gruppen. Fra det romantiske og indsmigrende udtryk på sange som “Till there was You” og “And I love her” til det næsten voldsomme rock’n’roll-udtryk på sange som “I’m down” og “Helter Skelter”.

Som sangskriver var han ligeså bredt favnende. Fra enkle, velfungerende sange som “All my loving” og “Can’t buy me love” til hans mange sange og ideer på fx pladerne “Sgt. Peppers lonely hearts club band” og “Abbey Road”.

Han var også en innovativ og kreativ bassist. Lige fra to-stemmige passager på “I want to hold Your hand” til melodisk basspil på fx “Being for the benefit of Mr. Kite”.

(Halv pris for unge under 25 år)

MikroFonen – ord om musik

Foredraget præsenteres af MikroFonen, der er et samarbejde mellem Køge Musikskole, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. MikroFonens arrangementer er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.


Foto af The Beatles fra 1963: Public Domain
Foto af Per Wium: Alex Nyborg Madsen

Tags

Materialer