Musik
Rundt i musikken
24.04.21
Nysgerrig på musikkens verden? Så kom forbi når Køge Musikskoles lærere besøger Borup Bibliotek sammen med de to venner MAX og ORK.
Måske kender du allerede pingvinen MAX fra musikkarrusellen, som er et af musikskolens populære tilbud til børn i 1. klasse. Orken ORK er maskot for musikskolens nye orkesterkarrusel, som er for børn i 2. og 3. klasse.
Sammen med MAX og ORK kommer du på en rundtur i musikkens verden og prøver forskellige instrumenter undervejs. Så tag dine forældre i hånden og læg vejen forbi Borup Bibliotek til en eftermiddag med masser af sjov og musik.
Praktisk information
Arrangementet er for børn på 6-9 år og deres forældre.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tags