Om dette arrangement

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Udstilling

FERNISERING - ”Danske fugle” fotograferet af Niels Dejgaard

04.06.22
Vær med til fernisering på en flot fotoudstilling. Kom helt tæt på nogle af de fuglearter, som vi synes, vi kender så godt - men som vi plejer at beundre på afstand.

Udstillingen kan ses frem til torsdag den 30. juni 2022 i den betjente og den selvbetjente åbningstid. 

Om fotograf Niels Dejgaard

Niels Dejgaard har i mange år haft fotografering som sin store interesse og begyndte i 2012 i at tage fotografier af fugle i sit nærmiljø. Han har udstillet på en række virksomheder, biblioteker og offentlige institutioner og har deltaget i censurerede udstillinger og gruppeudstillinger. Niels Dejgaard er tidligere stadsbibliotekar i Albertslund og gik på pension i 2017.

Hvorfor fotografere fugle?

"At færdes i naturen og at nyde landskabet og fugle- og dyrelivet giver en fred og ro i sindet, som ingen form for terapi kan give, og for mange mennesker er det bedste i livet det at beskæftige sig med noget, hvor man skal bruge sine sanser." 

"Fugle er fascinerende på mange måder. Vi møder dem overalt - i naturen, i haven og i byen. Der findes omkring 10.000 nulevende arter, og de findes i alle miljøer fra Arktis til Antarktis. Nutidens fugle er de eneste efterkommere af dinosaurerne, der forsvandt for omkring 65,5 millioner år siden."

"Adskillige fuglearter er inden for de seneste ca. 400 år uddøde på grund af menneskelig aktivitet, og 1.200 arter skønnes i dag at være truet af udryddelse. Det er derfor af afgørende betydning, at vi tager hensyn til deres livsbetingelser."

Du kan se flere af Niels Dejgaards fotografier her

Tags