Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Udstilling

MAKE THAT CHANGE - Udstilling om bæredygtige tøjvaner

03.10.22 - 14.10.22
Lær at blive glad for det tøj, du har, og at vælge det rigtige, når du skal købe nyt.

Vi smider 3 stykker tøj ud hver måned

I Danmark skiller vi os af med 75.000 tons tøj om året, hvilket svarer til tre stykker tøj per person hver måned. Der udskilles rigtig meget CO2, når vi brænder tekstiler. Derfor bør vi overveje, hvad vi faktisk har brug for at købe. Og vi skal vænne os til at genbruge noget mere.
 
Formålet med MAKE THAT CHANGE er at gøre os bevidste om den miljømæssige gevinst, der er ved kun at købe den mængde tøj, man har brug for og bruge det igen og igen. Det er kommet på mode at forlænge tøjets levetid ved at reparere, ligesom det er blevet en trend at vælge lækkert genbrugstøj frem for nyt. 

Det kan du opleve på udstillingen 

•    Brug dine sanser til at blive klogere på bomuld, viskose, hør, hamp, uld og polyester. Mon hamp lugter stærkt? Føles bomuld som vat og kan hårde træstykker virkelig bruges til stof? Lær også om de forskellige materialers klimabelastning og egenskaber.
•    Få forklaringen på, hvorfor alt tøj har miljømæssig værdi.
•    Få tips til at udvælge tøj, som du bliver glad for - og bliv mester til at fravælge tøj, som du alligevel mister interessen for. 
•    Får forklaringen på, hvorfor dit aflagte, donerede tøj, skal være så godt, at du selv ville bruge det.  


Køge Kommune støtter MAKE THAT CHANGE, samt undervisning til elever i bæredygtige tøjvaner, som kører i udstillingsperioden.
Det er en del af kommunens klimaplan, at arbejde med de dele af vores forbrug, der bidrager til en stor del af den globale CO2-udledning. 

Rachel Kollerup, designer med speciale i miljøansvar, står bag udstillingen, som du kan læse mere om her.

Materialer