Terningerne er kastet
Terningerne er kastet

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 21:30
Pris
0 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Bestil billet(ter)
Workshop

BORDROLLESPIL & BRÆTSPIL

24.04.19
Dyk ned i en verden med bordrollespil og brætspil, hvor du kan udforske gådefulde landskaber og nedkæmpe mystiske væsner.

Det er ikke al rollespil der kræver et sværd, en rustning og en eftermiddag i skoven. Bordrollespil, også kaldet ”Pen & paper”, er i al sin enkelthed rollespil med blyant og papir, der foregår rundt om et bord, hvor du som spiller får tildelt en karakter. Hvem ved, måske er du en opdagelsesrejsende på flugt, en ridder på eventyr, eller noget helt tredje?

Dig og dine medspillere bliver guidet gennem spillet af en gamemaster (spilleleder), som tegner og fortæller om den verden I er havnet i, og hvilke personer og væsner I møder på jeres vej.

Er du mere til brætspil, så vil aftenens gamemastere også medbringe et udvalg af spil, som du har mulighed for at prøve. Du skal også være meget velkommen til at tage dit eget brætspil med.  

 

Praktisk

  • Du behøver ikke at have prøvet bordrollespil for at kunne deltage.
  • Spillene er for alle, men vi anbefaler at du som minimum er fyldt 12 år.
  • Det tager sin tid at være opdagelsesrejsende, så vi anbefaler også at du medbringer aftensmad.
  • Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

 

FORENINGEN VANNADON

Det er gamemastere fra den lokale rollespilsforening Vannadon, der vil styre slagets gang, og introducere dig og dine medspillere til den fantastiske verden med bordrollespil og brætspil. Vannadon er en rollespilsforening, der til hverdag holder til på Sct. Nicolai Skole i aftentimerne, hvor der spilles både brætspil og Pen & Paper.

Du kan læse mere om foreningen og deres arrangementer på deres hjemmeside: http://vannadon.dk/