Træd dansen med Poul Høxbro

Om dette arrangement

Tid
9:30 - 12:30
Pris
75 Kr
Target
For alle
Workshop

Kædedans som i middelalderen

14.10.19
Træd dansen store som små. Poul Høxbro instruerer og akkompagnerer med pibe og tromme.

Kædedans var middelalderens mest populære danseform. I byerne kunne disse kæder blive utroligt lange og bevæge sig gennem gaderne i timevis. De unge piger blev stadset op og fandt måske sin kommende ægtemand blandt de dansende. Kirken måtte gang på gang påtale og forbyde dans i og omkring kirkerne og disse folkelige danse blev også en væsentlig kilde til underholdning blandt de noble riddere og frøkener.


Hvad disse danse indeholdt af trin og finesser får vi et temmelig godt billede af gennem 1500-tallets trykte danseskoler, hvor specielt de mange forskellige branler klart illustrerer den folkelige afsmitning på dansene i de bedre kredse.

Samtidigt indeholder disse skoler også nyttige anvisninger på, hvordan man skal opføre sig, for nu ikke at virke for grov og usleben.

Vild med dans

Lær disse danse og gebærder til akkompagnement af middelalderens mest populære danseband: pibe og tromme.

 

Tegn musikken

Mange kunstnere arbejder til musik. Vores huskunstner, Tea Bendix, gør det mere bogstaveligt: hun arbejder med musikken.  Efter dansen vil hun inspirerere og instruere deltagerne, børn såvel som voksne, til at tegne musikken. 

Vi slutter af med en fælles frokost og sang. Børn er gratis.

 

Det lille instruments store mand

Poul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér. Han er blevet kaldt "det lille instruments store mand",  og sandt er det, at han - som ingen anden i verden - har formået at løfte middelalderens instrumentkombination af fløjte-&-tromme, spillet af én og sammen person, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener verden over.

Elegante streger, der minder os om noget

“Tea Bendix tegner billeder, der glider direkte ind i følelserne. Hendes tegninger minder om noget, man måske har glemt” (Anne Middelbo, 2017).
Tea Bendix er børnebogsforfatter, illustrator og grafisk designer. Sammen med Poul Høxbro har hun lavet den skønneste billedbog: 'Den morgen vi var hyrder'

Dansekurset er arrangeret af Hold Hjernen Frisk og KøgeBibliotekerne.

Materialer