Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis / 50 kr. for en mulepose
Bibliotek
Målgruppe
For unge og voksne
Workshop

Stoftryk med bogcitater

17.04.24
Har du et yndlingscitat eller en bogtitel, du synes, er superfed, så kom og vær med i vores trykke-workshop.

Medbring gerne en gammel T-shirt, du har lyst til at give nyt liv, eller en mulepose, der trænger til et godt statement. Du kan også købe en mulepose af os til 50 kr.

Vi skal arbejde med grafik og design på iPads og trykke med tekstilfolie.

Du får en grundig introduktion til programmet og materialerne. Ingen tekniske forudsætninger er nødvendige for at deltage - bare tålmodighed, kreativitet og godt humør.

Workshoppen er for deltagere på 15 år og opefter.

Det praktiske

En billet giver adgang til én iPad. Du må gerne tage en ven med, og så kan I deles om iPad’en.

Hvis du selv tager tøj eller en mulepose med, skal du være opmærksom på, at tekstiltryk med varmepresser ikke fungerer godt på kunststof. Bomuld og denim er bedst.

Du kan også købe en mulepose til at trykke på for 50 kr. Muleposerne er i mærket ”Neutral - twill bag” i enten sort eller lys naturfarve. De er lavet i 100% Økologisk Fairtrade Bomuld.

Tekstilfolierne er OEKO TEX® Standard 100 Certificeret, det vil sige at folierne er blevet testet for skadelige stoffer på et laboratorium. Folierne er i mærket ’Firstmark’ og ’Hotmark’ af Chemica. Det er vaskbare folier, der holder bedst, hvis man vasker dem med indersiden ud.