Naxos Music Library

Adgang
Adgang hjemmefra
Lyt til 150.000 klassiske albums. Hver måned bliver der tilføjet over 1000 nye albums.

Naxos Music Library er verdens største online bibliotek for klassisk musik. Du kan streame uden begrænsninger.

Uanset om du vil lytte til kammermusik, symfonier eller opera, kan du helt sikkert finde musik, som falder i din smag. Du kan vælge blandt mere end 150.000 albums, som indeholder over 2,3 millioner numre. Hver måned bliver kataloget udvidet med over 1000 nye albums.

Du kan også finde musik inden for andre genrer som jazz, verdensmusik og pop/rock.

 

Sådan opretter du en bruger

Opretter du en bruger, kan du lave dine egne playlister eller lytte til musik i app'en NML. Du kan kun oprette en bruger på hjemmesiden for Naxos Music Library.

Sådan gør du:

  1. Log dig ind på Naxos Music Library med dit cpr-nummer og pinkode (pinkoden er den kode, som du plejer at bruge på biblioteket)
  2. Find Playlists i menuen ude til venstre
  3. Klik på Sign up i øverst højre hjørne
  4. Opret en konto med din email og et kodeord, som du selv vælger
  5. Du modtager nu en mail med et aktiveringslink - klik på det for at aktivere din konto
  6. Du kan nu hente app'en NML fra Naxos i Play Butik eller App Store og logge ind i den med din nye bruger - brugernavnet er din email.
  7. Du kan også logge ind i Naxos Music Library og lave dine egne playlister.

 

Naxos Music Library tilbyder

Ud over selve musikken indeholder Naxos Music Library også mange andre spændende ting som fx

  • kataloger fra over 1000 pladeselskaber
  • biografier om kunstnere og komponister
  • analyser skrevet af eksperter
  • hørelæreprogram
  • musikordbog
  • guide til udtale af musikalske udtryk på mange forskellige sprog