Pletskud til Sommerbogen

16.06.22
Sommerbogen er i gang, og det er vigtigt at finde nogle gode bøger til deltagerne.

Hvis jeg skulle være med i sommerbogen, ville jeg vælge minimum tre af bøgerne herunder.

Kodeordene for en god bog til mig er magi og fantasi, og så skal den helst være skrevet rigtig godt, så jeg bliver helt fanget ind af bogen.

Gro - Adam O

Gro har et vansiret ansigt og ikke nogen venner, men hun kan noget med historier, og det er der brug for i en verden, hvor mørke kræfters arbejde resulterer i, at historierne ikke kan overleve. Jeg håber, Gros evner kan redde historierne.

Eventyrlig historie – fra 10 år

Magiske møgunger

Carter har været på børnehjem, og herefter været under vingerne hos sin onkel. Onklen har lært ham at lave trylletricks, men Carter har ikke lyst til at bruge sine evner til at snyde andre som onklen gjorde. Da Carter kommer til en ny by, kan han bruge evnerne til at hjælpe byens borgere, der bliver bestjålet af folkene fra et omrejsende cirkus. Han kan ikke gøre det alene, men han får nye venner i byen, som også har særlige evner. Kan de få ram på cirkusfolkene?

En god roman med lidt magi - fra 9 år bind 1 ud af 5

Duftapoteket - der er en hemmelighed i luften

Luzie og hendes familie er flyttet ind i en gammel villa, som er fuld af hemmeligheder. Luzie, nabodrengen Mats og lillebror Benno går i gang med at undersøge villaen og omgivelserne. De møder modstand fra den mystiske vrisne gartner, der ikke vil have, at børnene opholder sig i væksthuset. Hvilke hemmeligheder gemmer villaen mon på, og hvor kommer alle de dufte fra?

Fantasy fra 11 år – bind 1 ud af 5.

Leo og monsterkortet – det pansrede grummehorn

Leo skal deltage i en tophemmelig mission, hvor han skal hjælpe med at holde monstre væk fra landsbyen. På den første mission møder han monstret Grummehorn, men hvordan skal han dog klare det, når han kun har et kort, nogle magiske småsten og en slangebøsse?

Begynderfantasy fra 8 år – bind 1 ud af 3

Et væmmeligt venskab - Bæstet og Bethany

Ebenezer Tweezer er ikke en helt almindelig mand, og det han har på loftet er også alt andet end normalt! Et slimet bæst med tre øjne, to sorte tunger og en stor savlende mund. Bæstet holder den 511-årige Ebenezer ung med en årlig mikstur og andre gaver, men til gengæld skal bæstet have mad. Det er f.eks. en statue af Winston Chruchill, en antik kommode og en papegøje. Men nu vil den have et menneskebarn!

En skør historie Fra 9 år – bind 1 ud af 2

Materialer