På seje eventyr med billedbøger

11.02.23
Her er en skøn billedbogsserie, der udfordrer den voksne, der læser højt, og barnet, der sætter retningen for, hvad der skal ske i historierne.

Inviter fantasien med på den rejse, der starter, når I åbner en af disse bøger, for det gør turen så meget sjovere.

Og bare rolig! I bliver hjulpet godt på vej, for bøgerne tilbyder en masse at vælge i mellem. Vil du være bedstemor eller en farlig slange? 

Valgene fortsætter med beklædning, udstyr, hvor skal vi hen og meget andet. Bogen slutter af med, hvilken præmie helten får for det veloverståede eventyr.

I skal ikke blive skræmt væk, hvis det kniber med fantasien, for I bliver guidet fint i bogen og behøver ikke finde på. Men tro mig det er faktisk svært at lade være! Jeg blev i hvert fald grebet af handlingen og de valg, jeg havde taget, for hvad med robotten, vi havde taget med på turen..? Måske kunne den hjælpe med at...

Det er nogle herlige bøger, der løsner op for fantasien og skaber store og små digtere i familien!

Materialer