Pige der ligger i hængekøje og læser
Pige der ligger i hængekøje og læser

20 sommerbøger for børn

03.06.19
Den 14. juni skydes Danmarks største læsekonkurrence Sommerbogen i gang igen!

I Sommerbogen gælder det om at læse og anmelde 3 bøger (men gerne flere) i løbet af sommerferien. Sidste år blev der på landsplan skrevet og filmet 16.301 anmeldelser hen over sommeren. Det er en rekord, vi vil prøve at slå igen i år, og vi håber at se en masse anmeldelser fra Køges børn!

Du får en bogpræmie uanset om du har anmeldt en god, sjov, kedelig, sød, uhyggelig eller trist bog - det vigtigste er, at anmeldelsen viser din læselyst og hvad du selv synes om historien på en kreativ måde. Børnebibliotekarerne har selvfølgelig sørget for at købe et hav af gode bogpræmier – der er både bøger til nye læsere, men også til de mere øvede og der er bøger til enhver smag. Så hvad enten du er til krimi, gys, humor, fantasy eller kærlighed, så har vi helt sikkert en bog til dig!

Tag også et kig på EreolenGo.dk -bibliotekets tilbud om streaming af bøger. Her kan børnene gå på opdagelse i et stort udvalg af e-bøger og netlydbøger, som kan lånes og læses på tablet, mobil eller computer.

Står du og mangler inspiration til en god sommerbog? Så kig på listen herunder eller kom ned og spørg bibliotekarerne, så hjælper vi dig med at finde nogle rigtig gode bøger til Sommerferien.

Materialer